Mercury 3 (8)

Ford Mercury

Skrevet d. 15. aug, 2019 af in Udvalgte biler

Ford Mercury

nr. 429, 440, 482, og 483

 

Nr. 429 Politimodellen (1951-1957)

Nr. 440 Personbilen (1951-1959)

Nr. 482 Zonen brandchefbil (1951-1957)

Nr. 483 Højtalerbil (1953-1959)

 

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Ford Mercury fra Tekno er en af de gode gamle Teknobiler, som var med til at grundlægge succesen med støbte biler. Det var naturligt at lave et “dollargrin” på det tidspunkt, da stort set alle berømte biler fra 1940.erne var “dollergrin”. Det var dem, man lagde mærke til, og som mange drømte om.

De gamle Teknobiler var mest lastbiler og udrykningsmodeller. En enkelt Ford Taxa, udkom som hyrevogn, men der var ikke udkommet en rigtig personbil før Ford Mercury. Forden var dermed den første personbil, der kom fra Tekno.

De gamle modeller er generelt ikke særlig eftertragtede blandt samlere, men Mercury er en undtagelse. Navnlig modellen med højtalere på taget er der stor efterspørgelse efter blandt samlere. Men de skal være flotte – nærmest mint, før de bliver bare lidt interessante.

Ford Mercury´s historie:

Den første Ford Mercury fik nr. 429, og var den sorte politibil. Samtidig fik den orange Zone-Redningskorpset eller bare Zonen brandchefbil nr. 482 og personbilen nr. 440. Jeg kan finde dokumentation for, at de kom næsten samtidigt i 1951.

Der er ingen umiddelbar logik i Teknos nummersystem i 400-serien, heller ikke for de gamle modeller. De springer alle rundt i tre nummerrækker uden umiddelbar logik. Triangel politi fik nr. 427, Ford Taxa nr. 428 og Ford Mercury politibil altså nr. 429.

Personbilen med nr. 440 er helt for sig selv. De høje numre omkring nr. 480 og opefter har både Ford V8, Packard og Triangel repræsenteret og så Ford Mercury højtalerbilen med nr. 482 og 483. Men der er et mønster, i det Zonen modellerne er samlet fra nr. 480 og opefter uanset model og det gælder også Zonen flyvemaskinen med nr. 488. Undtagelsen er de rigtig gamle Ford V8 og Packard ambulancer i de helt gamle æsker, som har numre som 425 mv.

Det ældste jeg har fundet omkring Ford Mercury er fra Legetøjstidende fra juni, juli og fra september 1951, hvor tre modeller præsenteres samtidigt som nyheder, og det er nr. 429 politibilen, nr. 440 personbilen og nr. 482 Zone kommandobilen/beredskabsbilen. Den er ikke med prislisterne fra 1950, så det er rimeligt sikkert, at den er kommet i 1951 til en enhedspris af 6,- kr.

  

Annonce fra Legetøjstidende fra juni 1951 til venstre og fra august 1951 i midten, samt fra september 1951 til højre.

Ovenfor reklame i Illums Julekatalog fra 1951.

Jeg er ikke sikker på, hvilken Ford Mercury Teknobilen har som forbillede. Der er mange forskellige Mercury modeller, men de ligner ikke så godt modellen fra Tekno. Navnlig at finde en med fire døre er svært. Men jeg har fundet en Ford Mercury Eight fra 1951, som ligner Teknos. Jeg dog ikke fundet modeller med delt bagrude, som på Teknos model, så mon ikke modellen er en Mercury fra 1949 eller 1950?

Men da først Teknos Ford Mercury var udkommet, var den med i alle prislisterne op gennem 1950.erne, både i Danmark og i udlandet.

Ovenfor tre skilleblade fra forhandlerkataloget fra 1956.

Ovenfor svensk side fra forhandlerkatalog fra 1955. Bemærk at højtalerbilen, der kom i 1956 ikke er med – hvilket er logisk, da den først udkom i 1956.

I 1953/1954 blev prisen sat ned til 4,75 kr., hvilket var prisen indtil 1956, hvor der skete lidt udvikling med Ford Mercury. I 1953 udkom modellen med højtaler på taget. Den sorte politibil og Zonen brandchefbilen udgik i 1956. Zonen modellen fortsatte med højtaler på taget sammen med en højtalerbil i farven grøn. Højtalerbilerne og personbilerne fortsatte indtil 1959, hvor de alle udgik. Prisen på en højtalerbil var 6,- kr. og en personbil kostede 5,50,- kr. i 1959. Så bilen var faktisk ikke blevet dyrere siden den udkom i 1951.

Ovenfor annonce fra Illums Julekatalog fra 1953 – hvor højtalerebilen vises. Det er det ældste jeg har fundet på den bil.

Ford Mercury fik dermed ca. 9 år på markedet. Det blev en populær bil, som der er solgt rigtig mange af – dog er der ikke så mange højtalerbiler, som jo også kun var i handlen i ca. 3 år.

Det er bemærkelsesværdigt, at Ford Mercury overlevede helt frem til 1959, fordi Tekno havde mange andre personbiler i spil på det tidspunkt, men mon ikke “dollargrinet” har været medvirkende til, at den fik et par år ekstra.

Modellens detaljer:

Teknos udgave af Ford Mercury er godt lavet. Den var med til at fremhæve Teknos produkter som et kvalitetsprodukt, som var godt håndværk – selvfølgelig taget i betragtning, at den blev fremstillet i 1951. Den har nogle ting i sig, som var nytænkning så tidligt i 1950.erne og som man ikke fandt ret mange andre steder.

Modellen er robust lavet og den var på mange måder et forbillede for de senere modelbiler fra Tekno. Den består af en støbt overdel og en bund i blik med logoet “Tekno Denmark”. Bunden er nittet med 4 nitter, så den sidder godt fast. Hjulene er støbt i et stykke uden gennemgående aksel.  Kofangerne er løse og nittet sammen med bunden. Faktisk er kølergrillen støbt for sig selv og efterfølgende sat fast på kofangerne. Samme system som på Trumph TR 2.

Den har løse metallygter og så har Mercury interiør, samt en lille antenne i højre forskærm, der kan skydes op og ned. Bilen består af 24 dele, hvilket var ret mange sammenlignet med mange de andre “gamle modeller. Den 114 mm lang og hvis den rigtige bil er omkring 5000 mm lang giver det er størrelsesforhold på 1:43, som er idealet for støbte personbiler.

Hvis vi kigger lidt tilbage på detaljerne, som gjorde Mercury forud for sin tid, er det de meget detaljede kofangere, interiøret i blik malet beige eller rødt, som man ikke finder ret mange andre steder i 1951, de løse lygter og hjulene som er støbte hjul, men hvor dækket er låst på bagsiden med en metalskrive, nøjagtigt som Tekno gjorde med næsten alle deres fremtidige standardhjul. De øvrige gamle modeller har enten støbte hjul eller de består af en hjulkapsel og en inderfælg.

 

Dækkene på Ford Mercury var hvide gummidæk – sikkert også for at fremhæve det eksklusive ved et dollargrin. Desværre er de hvide dæk ikke særlig holdbare og de fleste er gået til efterhånden.

En anden lille detalje, som Tekno selv fremhævede var “radioantennen” til at skyde op og ned. En sjov lille detalje, også selvom det kun var et lille stykke fiskesnøre. Teknosamlere går voldsomt op i om antennen er der eller ej. Det er nu ikke så vanskeligt at sætte en ny i.

Radioantennen på Mercury.

De første biler havde ikke den bedste lak og den vil gerne skalle af. Lakken blev dog meget bedre op gennem 1950.erne.

Jeg har gemt bilens ydre til sidst. Den er fin i sine detaljer og en ting som tilpasningen af kofangerne er de slupper rigtig godt fra. Graveringerne er der også blevet plads til. Midterlisten på fronthjelmen er med, de fire døre med de to bagerste “selvmordsdøre med håndtag og bagklappen er kommet med. Der er også håndtag til bagklappen samt indgraverede bag- og forreste bliklygter er kommet med. Baglygterne er malet røde og de forreste lygter sølvgrå.

Der er mange nye ting indbyttet i en Ford Mercury. Det er en meget flot bil fra Tekno fra 1951, som de kun har alt mulig grund til at være stolte af.

Modellens værdi:

Hvis vi samler alle de “gamle modeller” i en kategori er Ford Mercury en af de bedre. De gamle modeller er generelt ikke i særlig høj kurs, men en Mercury ligger i toppen af det mindst efterspurgte. Men de skal være i absolut super god stand, hvis de skal opnå en bare nogenlunde acceptabel pris og det kan være problemet med ældre Teknoting, at de ikke har overlevet at ligge på et loft eller i en kælder igennem en årrække. Derfor kan der være lagt imellem de virkelig flotte ting. Højtalerbilen er den mest eftertragtede, men der er heller ikke så mange af dem og højtaleren mangler ofte.

Er der noget jeg skal passe på?

De mest udbredte fejl på Ford Mercury er lakskader. De første biler havde ikke en særlig holdbar lak. Næsten alle dækkene er gået til med tiden, så en original bil med originale gode dæk er sjælden. Endelig mangler antennen ofte – men kig godt efter, måske er den bare forsvundet ned i hullet. Det er til at få en restaureret model forholdvis billigt, som et alternativ til en halvdårlig original bil.

Ovenfor en typisk lakskade på de ældste Teknobiler. Det min egen bil som har stået i skabet, hvor den ganske langsomt taber lakken på højre side, samtidig med at dækkene også forgår mere og mere. Den står ligeså langsomt og forfalder.

Ovenfor en restaureret udgave af Ford Mercury.

Ruder: Nej
Affjedring: Nej
Styretøj: Nej
Interiør: Ja
Løse lygter Ja
Løse kofangere Ja
Bevægelige dele: Ja  Antenne
Blink: Nej
Decaler: Ja
Samlet med:  Nitter
Tofarvet Nej
Blist-car model Nej

Decaler: 

Standard decalerne på Ford Mercury er logoet på bagsmækken og nr.pl. foran og bagpå “K673”. Det har alle bilerne. Zone/Zonen modeller havde derudover et rundt ZR decal på døren.

Logo på bagklappen.

Æskerne:

Mercury æskerne er de velkendte papæsker, som Tekno ikke ændrede på gennem årerne. Det er en meget tynd blød æske, som nemt går i stykker. Illustrationerne på æskens sider viser biler i de forskellige udgaver som personbilen, beredskabsbilen og politibilen. Forskellen er vist på endeflapperne, hvor der er skrevet “personbil” nr. 440, “politi-patruljebil nr. 429” og så en neutral æske med en rød endeflap, hvor forhandleren selv kunne skrive på endeflappen, hvad æsken indeholder, eller Tekno trykte indholdet. Det er formentlig de sidste årgange, fra 1956 og frem, hvor de neutrale æsker er benyttet, for at gøre administrationen lettere med kun en æske, samtidig med at politibilen og ZR – modellen uden højtaler udgik.

 

 

Ovenfor æsken til en personbil. Nedenfor til venstre til politibilen og til højre en neutral æske.

 

Modellerne:

Modellerne er rimelig godt beskrevet ovenfor og jeg tror ikke der findes ukendte modeller på markedet. Der er ikke så mange af den blå personbil synes jeg, men ellers er Ford Mercury ikke en sjælden bil – dog er der ikke så mange i rigtig flot stand.

Nr. 429 Ford Mercury “politipatruljebil”, sort:

Udover navnet på æsken er der ingen, der kan se, at der er tale om en patrujlebil. Der er ikke politilogoer eller lignende, men det brugte man formentlig ikke dengang.

Nr. 440-1 Ford Mercury lysegrøn:

 

Nr. 440-2 Ford Mercury, orangerød:

Jeg er usikker på, om der findes en orangerød model uden ZR decaler, men jeg formoder det.

Intet billede.

Nr. 440-3 Ford Mercury, beige:

 

Nr. 440-4 Ford Mercury, blå:

Nr. 482 Ford Mercury, Zonen beredskabsbil, orangerød:

Bortset fra ZR logoet på døren er der ingen forskel på beredskabsbilen og en personbil.

Nr. 483-1 Ford Mercury, Zonen højtalerbil orangerød:

Nr. 483-2 Ford Mercury, højtalerbil orangerød:

Nr. 483-3 Ford Mercury, højtalerbil lysegrøn:

Diverse:

En eller anden synes, at han manglede en model med hvidt tag, hvilket Tekno aldrig fik lavet.

Dinky:

Nedenstående Dinky model af en Rolls Royce er fra sidst i 1940.erne og den har også løs front. Udmærket bilmodel og en ret sjov måde, den var samlet på, hvor det er akslerne der låser karosseriet og bunden sammen.

 

3 Tilbagemeldinger til “Ford Mercury”

  1. Hans Jørgen Wagner

    17. aug, 2019

    483 er vidst en højttalerbil 😉
    Mercury er en division opretter af Edsel Ford, Bilerne er 8 cyl. og priskalssen lå mellem en normal Ford og en Lincoln, og eksisterede 1938-2011
    Man skal passe på når der kikkes fotos. Lige netop Tekno modellen blev helt fra da bilen i virkeligheden var ny, brugt til hot-rod, og ombygninger, med sænket tag, sænket undervogn tot tunet og med brede hjul. Modellen er stadig populær i disse sammenhænge. Den ses også jævnlig i film og vi husker den måske fra “Grease” og “Cobra” eller måske fra Disneys cars “Scheriff”

    Bilen, en 4-dørs sedan. har aldrig haft to enkelt bagruder. Den var oprindeligt delt i 3 med en sprodse i hver side. Det er af pris kontra datidens glastekniske årsager. Buet glas var dyrt at fremstille, derfor er bagrude glasset i tre dele. Alle bilens ruder er helt flade bortset fra de to små hjørne ruder bag i. Det ændrede sig allerede i 1951 til en hel bagrude, lige som forruden midstede sin sprodse, men stadigt ville have et synligt “knæk” på midten.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      18. aug, 2019

      Hej Hans Jørgen

      Mange tak for indlægget. Det er super skønt, at du tager dig tid til at skrive lidt om de rigtige biler. Det er for omfattende for mig også at gå ind i den af beskrivelserne.

      Men det gør det hele meget mere komplet, jo mere der fyldes på.

      Reply to this comment
  2. Hans Jørgen Wagner

    18. aug, 2019

    Joh tak…
    En af mine samler ting er at have legetøjsbilen, og så finde den rigtige for at finde ud ad hvorfor man egentligt valgte den, og hvor godt ligner den sit forbillede. Det startede faktisk med Matchbox super kngs der ligner fantasier men 80% af dem har eksisteret !
    Og så hænger det lidt sammen. Det var dyrt at lave hele, store buede ruder i 1949 i virkeligheden. Det var svært at lave to mega tynde sprodser i en bagrude på en legetøjs bil, og få dem hele ud ad støbeformen i 1951. — derfor forskellen — vil jeg tro.

    Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding