Teknosamleren (27)

DKW Junior De Luxe nr. 727

Skrevet d. 04. jun, 2017 af in Personbiler, Udvalgte biler

DKW Junior nr. 727

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Hvis jeg skal pege på en rigtig lille charmetrold fra Tekno, må det blive DKW Junior. Udviklingsarbejdet og modellerne, samt værktøjet til produktionen er lavet hos Termax Metalvare i Nyrnberggade på Amager hvilket nr. 727 også afslører. Termax lavede modellerne for Langes Legetøj, som leverede legetøjsbiler til Tekno som underleverandør (Se “Teknohistorien” under “Historier fra Tekno”).

Der var virkelig tale om nyudvikling inden for modelbiler. Ud over, der selvfølgelig var ruder, interiør, rat o.s.v, kunne bilen styre og fjedre på en meget god måde. Det er tydeligt, at Termax har ønsket at imødekomme børnenes krav om biler, der kunne noget mere. DKW Junior var den første bil, hvor der for alvor blev taget hul på udvikling af biler, der kunne styre og senere også, hvor bilerne kunne en masse andet.

DKW Junior var ligesom en “prototype” for de kommende biler, som kunne noget. Det var ikke længere nok, at have en vellignende modelbil og at der var ruder, interiør, affjedring på modellen. Det var ved at være en selvfølge i alle modelbiler, så der skulle ske noget mere. Fremtiden var biler, hvor alle bevægelige dele kunne åbnes og så skulle de kunne styre af sig selv. Når motorhjelmen kunne åbne, skulle der selvfølgelig også være motor i. Men så langt var man ikke nået med DKW.en, som var nyskabende med styretøjet som samtidigt også kunne fjedre. Senere kom søsterbilen Opel Kadett A, hvor bagklappen kunne åbne.

DKW.en har serienummeret 727, hvilket ikke er særligt logisk, da Opel Kadett har nr. 724 og DKW.en kom først. Men det har den altså, og jeg kan ikke se, hvad den eventuelt har afløst, som tidligere har haft nr. 727. Nr. 727 afslutter 700-serien for personbilernes vedkommende. De kommende biler fik numre i 900-serien som fx Mercedes Benz 300 SL og 230-280 mv.

Den rigtige DKW Junior Deluxe, som er den fulde betegnelse fra Auto Union kom på gaden i 1961. Teknos modelbil kom også ud i handlen i 1961, så de har været hurtige hos Termax.

Der findes meget lidt materiale om DKW. Den udkom selvfølgelig lige på det tidspunkt. da A. Siegumfeldt var uvenner med alt og alle og han derfor ikke ønskede at reklamere i fx Legetøjstidende. Bilen dukker første gang op i det materiale, som jeg har i Teknos katalog fra 1961. Jeg har ikke prislisten fra 1961 men i 1963 kostede den 7,25 kr., hvilket var samme pris som Opel Kadett kom til at koste.

  

Kataloget fra 1961

Ellers er bilen med i kataloget i 1965 og i 1968/69 med det lidt tarvelige tegninger som fulgte bilen fra vugge til grav. Sammen med Opel Kadett, har den måtte klare sig selv sådan rent salgsmæssigt. Det har den også gjort, der er rigtig mange af dem.

Solido har også bilen med allerede i 1962.

Solido katalog fra 1962

DKW.en er udviklet og konstrueret hos Termex i Nyrnberggade på Amager og uden tvivl konstrueret af Bent A. Nielsen, som var konstruktør hos Termax. Værktøjet til karosseriet er lige så sikkert fremstillet af Christian Andersen og resten af løsdelene af Eivind Jørgensen, som var det 3-kløver af superdygtige fagfolk, som fremstillede Teknobilerne hos Termax. Det er helt tydeligt, at DKW og Opel Kadett har været udviklings- og produktionsmæssigt forbundne. De har alle de samme tekniske løsninger i forhold til karosseri, bund, rude, interiør, hjul og ikke mindst styretøj. Selvfølgelig er bilerne forskellige, men udviklingen af dem er meget ensartet, hvilket vel også er naturligt, når det er de samme mennesker, der har skabt dem. Men DKW.en er kommet lynhurtigt igennem udviklingsarbejdet og modelfremstillingen og Termax må jo have fået tegninger og billeder af bilen et stykke tid før den rigtige model kom på gaden, ellers har de ikke kunne nå at få den færdig. Det giver god mening, da DKW blev importeret af Bohnstedt-Petersen i Hillerød, som samarbejdede med  Termax om udvikling af nye modeller. Opel Kadett må være blevet forsinket, da den først kom i 1964. Det kan skyldes, at Termax ikke i tide har fået materiale til bilen, men jeg tror nærmere, at Termax selv har haft for travlt med at udvikle nye meget mere krævende modeller som fx Mercedes modellerne. De ville også gerne videreudvikle bilen, således at bagklappen kunne åbne, hvilket også har taget lidt tid.

DKW.en blev samlet og pakket hos Langes Legetøj også i Nyrnberggade.

Det var en fin lille kvalitetsbil som klarede sig fint i konkurrencen fra 196 til 1969, hvor den udgik sammen med rigtig mange af de modeller, som ikke overlevede da Tekno blev solgt til Algrema.

Modellens detaljer:

Jeg synes DKW Juniors største fortrin er dens charme. Det er en flot bil som Auto Union lavede. Den kom i flotte farver og oven i købet som 2-farvet.

Den er bund solid og den har egentlig ikke svage punkter.

Først og fremmest lægger man mærke til det helt usædvanlige styretøj, som blev lanceret som “Finger – tip – styring”, som dækker over, at man kan vippe bilen fra side til side og den dermed drejer. Det er et super godt system og det virker perfekt uden at blive slidt. Systemet er et af de første styresystemer på en modelbil. Corgi sendte Bentley Continental Sport Saloon på markedet i 1961. Den har et simpelt og effektivt styretøj, som også virker rigtig godt. DKW.en er en fornøjelse at køre med, navnlig det forhold at bilen kan dreje så skarpt, at baghjulet løfter sig fra jorden har stor legeværdi.

Der skete en lille ændring af styresystemet fra DKW.en til Kadetten. Det er nærmest kosmetisk og man skal sidde med stumperne før man kan se forskel, men selve den skinne som både tjener som affjedring på baghjul og forhjul samt ophæng til styretøjet, samt styreklodsen, der styrer hjulakslen er ikke ens på de to biler. Jeg ved ikke hvorfor, Termax ikke har genbrugt delene fra DMW.en, men det er ligesom, at det på Opel Kadett fungerer lidt bedre.

Det er delene til DKW til højre på billederne

Modelbilen er fremstillet i størrelsesforholdet 1:43½. Den er 95 mm lang.

Der er flere, der har kontaktet mig og oplyst, at størrelsesforholdet på bilerne ikke passer i virkeligheden. Det er rigtigt, men Tekno og Termax opgiver deres produktion som værende 1:43½. Hvorfor, bilerne så er lidt større eller mindre ved jeg ikke. Jeg kan forestille mig, at de standarder som man benyttede i Europa fx 1:87, 1:43, 1:24 og så videre er standarder, som udtrykker en norm for størrelsen mere end det er det korrekte størrelsesforhold. Altså, der er tale om cirka mål, som angiver bilens størrelse, så man i en annonce ved, at det ikke er en 1:87 model, men noget der passer i en garage, en færge eller på en modelplade over en by som er beregnet til biler som ca. er 1:43. Det er mit bud, det kan være forkert, men sikkert er det, at modelbilfabrikanterne fra starten allerede da de har opmålt en rigtig bil godt har været klar over, hvor stor modellen skulle være, men at de har haft muligheden for at justere lidt på pantografen, når de har fræset modellerne til karosseriet ud. Det var karosseriet, der var model for bund, døre o.s.v.

Bilen består af 30 enkeltdele, hvilket ikke er ret mange.

Den er utrolig vellignende i forhold til den rigtige bil. Der er et fint og kraftigt interiør. Interiøret blev leveret i rødt og i gråt/hvidt. Rattet var sort, rødt eller hvidt, som også blev brugt på Opel Kadett. Det er svært at sige, hvilke farve rat og interiør,  der oprindeligt har siddet i bilerne, da de kan være leveret med forskellige kombinationer og der kan også være byttet om på det hele.

Hjulene er genbrug fra Opel Rekord nr. 720, som også blev brugt på Opel Kadett. Der er mange flotte graveringer på bilen. Der er malede baglygter, bliklys på skærme og foran på bilen. Der er dørhåndtag, benzindæksel, reflekslygter bagpå og meget flotte riller i bagpanelet. Men de flotteste graveringer er selve logoerne på bagklappen “De Luxe” og lige over kølergrillen på bilens forende “DKW Junior”, samt de 4 ringe i kølergitteret. Bunden er meget detaljeret med flotte graveringer. Prøv at tage en lup og se, hvor mange små bolte og detaljer der findes i bunden og ikke mindst på motoren.  Den har løse kofangere, hvor navnlig forkofanger med kølergrill er meget vellykket. Bilen er samlet med en skrue og er ikke beregnet til at skille ad. Endelig har bilen klare plastiklygter, som i øvrigt kun findes i den udgave til DKW.en. Egentlig underligt, at Termax ikke bare har brugt de samme lygter til Kadetten, men det har åbenbart skulle være de rigtige detaljer. Hvis du tager en Opel Kadett og en DKW så læg mærke til hvor ens bilerne er.

  

Der har ikke været foretaget ændringer på bilen i den tid den var på markedet andet end at farverne formentlig er ændret. Jeg tror den metalblå er den seneste.

DKW Junior lever til fulde op til den superkvalitet, som Teknobilerne var kendt for. Den er faktisk meget solid.

Desværre døde denne form for modelbil fordi styretøjet har taget for meget plads, hvis bilen skulle udstyres med motor og en fronthjelm, der kan åbnes. Derfor døde den geniale konstruktion, som er noget af det bedste, som er lavet på en modelbil. Den er i øvrigt aldrig lavet i en Kirk udgave, også selvom de havde rettighederne til formene.

Den rigtige DKW Junior blev også leveret som 2-farvet, hvilket Tekno bilen også blev. Det ser flot ud, med 2-farvede biler.

DKW´s værdi:

Der er en del af dem og de er ikke så dyre. Det er kun den blå farve, der er lidt sjælden. En pæn DKW koster 3- 500 kr. og 8- 1500 kr. hvis den er i den originale æske og æsken er i orden. En slidt bil med skader ligger på 100 – 200 kr. Den er eftertragtet selv i lidt dårlig stand.

Hvad skal jeg passe på?

Der er ikke rigtig noget. Bilen er så godt lavet at den sjældent går i stykker. Svagheden ligger i den bageste kofanger, der let knækker. Den kan være udskiftet med en uoriginal.

Tekniske data:

Ruder: Ja
Affjedring:                                                                                                              Ja/ Ja
Styretøj: Ja
Interiør: Ja
Løse lygter Ja
Løse kofangere Ja
Bevægelige dele: Ja
Blink: Nej
Decaler: Nej
Samlet med: Skrue 1/8 tomme 9,5 mm lang
Tofarvet Ja
Blist-car model/billigmodel Nej

 

Særlige decaler:

Jeg har aldrig set en DKW med decaler fra Tekno.

Æskerne:

Der er kun lavet en type æske til DKW Junior og det er en meget flot papæske. På æsken kan man læse, at bilen blev forhandlet af Bohnstedt-Petersen i Hillerød, som var importør og forhandler af Auto-Union i Danmark.

Modellerne:

Der kan sagtens være lavet flere forskellige farvekombinationer af DKW.en. Jeg har medtaget dem, jeg er sikker på er lavet og hvis jeg er i tvivl, er det angivet i teksten. Bilerne kan også have lidt forskel i nuancerne. Jeg har længe været i tvivl om DKW.en var lavet i en mere almindelig rød frem for den mørke nærmest bordeauxrøde, men jeg er kommet frem til at det er samme farve. Bilen til venstre er godt nok lidt lysere, men sætter man den ved siden af en brandbil er den meget mørkere.

Rød:

Rød med hvidt tag:

Hvid:

Hvid med sort tag:

Billedet mangler

Lysgul:

Lysgul med grønt tag:

Metalblå:

Den metalblå er nok mere almindelig med rødt interiør.

Blå:

Jeg har set den i en mere almindelig blå farve som på Opel Kadett.

Efterskrift:

Jeg har en grøn DKW, som jeg fik ved en tilfældighed. Jeg var meget i tvivl om bilen var original, men da jeg fik kigget nærmere på den, var jeg ikke i tvivl – den har fået en fang ny maling. Det der snyder er – at det er sket for mange år siden og det er lavet pænt. Men lidt kradseri indvendig i lakken afslørede en anden farve.

Faktisk en meget sød lille bil, man godt kan være bekendt at have stående – også selvom den har fået ny lak.

 

 

 

 

 

 

 

4 Tilbagemeldinger til “DKW Junior De Luxe nr. 727”

  1. Ole Monrad

    10. jun, 2017

    Endnu en fin artikel fra din hånd, Peter.
    Jeg deler din begejstring for denne lille fine bil. Det varede noget tid, før jeg fik fingre i den første DKW – en rød eftermalet udgave. Som du skriver, har den mange fine detaljer, og så er de to-farvede udgaver ikke til at stå for. Her mangler jeg at få fat i en røde og hvide.
    Hilsen Ole

    Reply to this comment
  2. Hans Jørgen Wagner

    27. jul, 2017

    Hej Peter. Igen en interessant historie. Og jeg må medgive dig at nr. er lidt underligt. Men som du nævner sikkert et samspil af forskellige andre modeller, for en større kunde. 😉
    Synes jeg har læst om at styretøjets tilblivelse, skete via en skole dreng. 😉
    Nu vel. Den virkelige DKW junior kom i 1959. Deluxe modellen i 61. De var ens bortset fra lidt udstyr. Navnet blev F11 og F12 (standard + Deluxe) i 1963.
    Bilhistorien var, og er stadig, en speget ting. Men helt kort, så var DKW overtaget af Daimler-Benz. Så Termax kunne sansynligvis godt have modtaget tegninger allerede i 1958/59 afh. af om B.-Petersen havde samlefabrik i Hillerød i tankerne.

    Reply to this comment
  3. Hans Jørgen Wagner

    27. jul, 2017

    PS: Til det jeg har skrevet ovenfor. Når man tænker på at Mercedes 230SL fik ændret navn til 250SL og sidst blev til 280SL kan man jo sådan set undre sig over at DKW junior ikke blev til F11 eller F12 med tiden ?Både den lille DKW og SAAB havde Rallye sicces så det kan også undre at man ikke udnyttede det med særlige mærker og salgs æsker mv.

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      27. jul, 2017

      Hej Hans Jørgen
      Tak for dine indlæg, det er med til at gøre historierne bedre. Det er selvfølgelig kun et gæt, men Bohnstedt-Petersen har næppe været særlig begejstret for DKW. Det var en Mercedes familie og det andet har sikkert kun været i vejen. mvh Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding