Blik 1 (40)

Blikbils-serien

Skrevet d. 17. okt, 2019 af in Udvalgte biler

Blikserien 

Nr. 311 til nr. 398.

1937 – 1955

Fortalt af Peter Frandsen

Klik på billederne for at gøre dem større.

Blikbilerne behøver ingen nærmere præsentation. De er en del af Teknos grund DNA. Alle kender blikbilerne og de var i den grad med til at kickstarte Teknos succes. Det er en rigtig Teknobil i al sin jomfrulighed fritaget for senere konflikter mellem de involverede omkring udvikling og produktion af produkterne, som brød ud i lys lue i starten af 1950.erne.

Blikbils-serien er Siegumfeldts eget værk og ide. Den er lavet efter hans bedste ideer i hans absolutte yndlingsmateriale – nemlig blik.

Det er herudover den første egentlige Teknobil og en bilmodel, der var på markedet i rekord mange år og der er solgt et utal af dem.

Udover, at det selvfølgelig er et vaskeægte stykke drengelegetøj med masser af udviklings-potentiale med figurer, garager, flyvemaskiner o.s.v., så var det udrykningskøretøjerne, som i høj grad var drenges favoritbiler i hele Teknos levetid.

Men blik-serien kunne noget mere. Det var en pædagogisk perle, udviklet helt tilbage i 1930.erne. Den kunne samles og skilles ad. Der kunne byttes om på laddene, eller man kunne kombinere bilerne med ingeniørsættene i leg. Skulle noget blive væk eller gå i stykker, kunne det købes igen som løsdel.

Et meget anderledes stykke legetøj – også for Tekno – og som var en kanon succes og som helt klart er med til at gøre Teknobilerne til noget særligt. Det er produkter, som især ældre medborgere særligt husker, når snakken falder på Tekno.

I denne artikel, vil jeg berøre hele paletten omkring blik-serien, men blik-serien og bilernes detaljer er meget omfattende, så jeg har været nødt til at skære en del til. Jeg har også valgt ikke at gå ind i en alt for omfattende vurdering af, hvornår bilerne er udgivet, fordi jeg ikke kan gøre det med tilstrækkelig stor sikkerhed – der vil blive for meget gætteri.

Blik-seriens historie:

Mange forbinder blikbilerne med rigtige Teknobiler. Ingen tvivl om, at den generation, som fik blikbiler i gave, virkelig var heldige. De har sikkert brændende ønsket sig disse biler og en flot garage. Mange fik dem aldrig, eller nogen fik en bil og løse lad, som de kunne køre rundt med.

Derfor tror jeg, at blikbilerne betyder så meget for den generation.

Jeg var egentlig i mange år af den overbevisning, at der var tale om en fantasibil, men da jeg en dag så et billede af den lokale Falckstation i Hillerød med en bil, som nøjagtig ligner Teknos Falckbil, var det tydeligt, at blikbilen havde et forbillede. Flere har herefter oplyst til mig, at der er tale om en Bedford lastbil fra 1935.

“Teknobilen” ses til højre i billedet.

Det ældste jeg har fundet omkring blikbilerne er fra en notits i Legetøjstiden fra oktober 1937. Her oplyses, at Dansk Legetøjs Industri, som Tekno hed dengang, havde udgivet en brandvogn og en kranbil i æske eller som byggesæt. Samtidig nævnes aftalen med Falck, som giver Tekno ret til at udgive legetøj med Falcks navn og logo. Det afsløres også i notitsen, at chaufføren var med fra starten.

Ovenfor notits i Legetøjstidende fra oktober 1937.

På den baggrund er det rimeligt sikkert, at bilerne blev sendt på markedet i 1937.

I annoncer fra januar og februar 1938 præsenteres bilerne officielt. I annoncerne udbydes de første biler til salg og det “brandvognen” – som vi samlere almindeligvis kalder for øksebilen og kranbilen. Bilerne blev leveret i to udgaver – en bil i papæske til fire kroner og en usamlet bil i “luksusæske” med chauffør til fem kroner. Det var også muligt at købe tilbehør som chauffør, lad mv.

I samme annonce proklameres, at Falcks “sprøjtevogn” ville udkomme senere samme måned. Jeg antager, at grundmodellen også kom ud sammen med de andre på dette tidspunkt.

  

Ovenfor annoncer i Legetøjstidende fra januar og februar 1938. Bemærk at “Tekno” navnet er nævnt i annoncen sammen med Dansk Legetøjs Industri og med det velkendte logo. Annoncen helt til højre er fra 1937 og viser at Tekno benyttede Hartvig Samsons Efterf. som grossist. Der er vist et lidt specielt Tekno logo som hurtigt forsvandt, da Tekno selv tog over som grossist, jf. annoncen i midten.

Tekno fremhævede ofte i de år, at der var tale om Falckbiler og at Falck havde givet Tekno eneret til at bruge Falck logoet på legetøj.

Tekno udgav i starten af 1939 en lille brochure, som først og fremmest handle om en konkurrence, hvor man kunne indsende modeller bygget af dele fra ingeniørsættene. Præmien summen var svimlende 1500,- kr.

Inde i brochuren findes en fin reklame for blikbiler. Nu er grundbilen, brandsprøjten og ambulancen også kommet med. Det oplyses samtidigt, at alle bilerne, dog ikke grundbilen kan leveres i en særlig luksus samleæske. En flot annonce fra 1939 og en god ide med en konkurrence.

Det skal også bemærkes, at den flotte brandstation i hvidblik også udkom sammen med de andre ting.

  

Ovenfor annoncen fra starten af 1939.

Den kvikke læser har sikkert bemærket, at projektørbilen ikke er nævnt. Jeg har aldrig set den i den helt mørkerøde farve, så mon ikke der er gået et år eller to, før den er kommet på markedet. Dyreambulancen er heller ikke at finde, men mon ikke den også er kommet kort efter de øvrige.

Generatorbilen kom formentlig under 2. verdenskrig og den afsluttede blik-serien, som den sidst bilmodel.

Tekno havde en god periode i slutningen af 1930.erne i forhold til deres produkter, men også i deres reklamer. I 1939 udgav de ligeledes at meget flot katalog med alle deres produkter, hvor blikbilerne naturligvis også var med. Siderne med blikbilerne er gengivet nedenfor.

 

Kataloget afslører også udgivelsen af blikflyveren, hvor der også kunne købes reservedele.

Illums Stormagasin havde nogle fantastiske julekataloger allerede fra før 2. verdenskrig og langt op i 1960.erne. Nedenfor er vist et par eksempler og det mest interessante er den blå ambulance, som ingen ved, hvornår præcist er udkommet. Men den var altså med i Illums flotte farvebelagte julekatalog fra 1939.

 

Til venstre Illums julekatalog fra 1939 og til højre kataloget fra 1940.  

I juni 1941 udtalte Siegumfeldt sig om fremtiden for bliklegetøjet, som på grund af krigen var løbet ind i problemer. Her nævner Siegumfeldt, at hvidblik og gummi ikke bare er svært at få fat på, men at det er blevet direkte forbudt at bruge til legetøjsfabrikation.

 

Ovenfor artiklen i Legetøjstidende fra juni 1941.

Herefter bliver der rimeligt stille omkring blikbilerne, men de sælger formentlig også sig selv. Teknos reklamer var oftes rettet mod legetøjshandlerne – det var op til butikkerne at tiltrække kunderne, herunder Illums.

Som her, hvor der reklameres for bilerne i Illums julekatalog.

  

Ovenfor til venstre reklame fra Illums julekatalog fra 1950, i midten fra 1951 og til højre fra 1952.

Jeg har prislister fra 1946 og fra 1948 og her findes alle blikbilsmodellerne og garagen, som må formodes at være i træ. Flyveren findes ikke. I prislisterne op gennem 1950.erne både i Danmark og i Sverige er der ligeledes blikbiler. De er med i en svensk prisliste fra 1954, men ikke i den fra 1956, så et godt bud må være at de er udgået i 1955.

Jeg har godt nok et forhandlerkatalog fra ca. 1956, hvor blikbilerne fortsat er med og det samme gælder garagen, men dels er det løsblade til at skifte ud, dels siger det ikke noget præcist om, hvornår de udgik.

Så mit bedste bud er at blikbils-serien udkom i 1937 og udgik i 1955.

Annonce fra Legetøjstidende fra januar 1959 med en nytårshilsen fra Siegumfeldt. Det var meget sjældent, at Siegumfeldt brugte sig selv i en annonce.

I det efterfølgende vil jeg mere generelt beskrive tidslinjen for blikbilerne og gå mere i detaljer under afsnittet “Modellerne” længere nede i artiklen. Det er umuligt præcist at konkludere, hvornår bilerne kom og gik, men jeg kan komme med et bud på, hvad der kom først etc.

Til sidst udsalg af blikambulancen fra Rønberg Legetøj 30. august 1959.

De mørkerøde biler:

De første udgivelser var de mørkerøde biler med blikhjul. Bilerne kaldes ofte for “førkrigs-bilerne”. Der er ikke den store forskel på blikbilerne, men den røde serie kendes især på den mørkerøde farve, som ofte er i dårlig stand. Lakken har tendens til at skalle af i store flager eller blive meget afbleget.

Blikket kan se lidt forskelligt ud, men en del af bilerne har en messinglignende belægning. Førkrigs-serien udviklede sig hurtigt og lakeringen blev hurtigt bedre. Det er umuligt at lægge en tidslinjen, hvornår de ændrede sig, men det er sket løbende. De ældste har typisk hjul af blik uden gummidæk. Senere fik de formentlig trykstøbte hjul. Hvis jeg skal generalisere lidt, havde de helt gamle biler lidt store flag med tekst “udrykning”.

Ovenfor den ældste bil højre og til venstre bilen, som er forbedret især i lakkvaliteten. 

Den gamle røde serie omfatter grundbilen, øksebilen, kranbilen, dyreambulancen, stigebrandsprøjten og ambulancen. Den hvide og den blå ambulance var formentlig også med i en tidlig udgave.

De orangerøde biler:

Næste generation af blikbilerne var den orangerøde udgave. Det er i bund og grund de samme biler som i den røde udgave, men kvaliteten blev forbedret en del. I sær lakken blev meget bedre. Varianterne var de samme, men projektørbilen og den særlige udgivelse under krigen af generatorbilen kom også med i den orangerøde serie.

Bilerne udkom med blikhjul i forskellige udgaver og måske også med støbte hjul. Senere – formentlig efter krigen fik bilerne hjul med gummidæk. Flagene var gule og lidt store, som ovenstående, men ofte uden tekst.

Orangerøde biler med sort undervogn:

Den er almindeligvis kendt som den “røde bil med sorte skærme”. Den er vel nærmest orangerød og det er hele undervognen, som er sort. Det er en efterkrigsmodel, som alle er leveret med hjul med gummidæk. Bilerne er ligeledes kendt for at ligge papæsker med motiver, så mon ikke den æske afløste de helt ensfarvede biler. Den hvide og den blå ambulance fortsatte også efter krigen. Der er bevaret rigtig mange blikbiler og der er i særdeleshed mange med den sorte undervogn. Flagene var almindeligvis lidt mindre end flagene til de andre blikbiler og uden tekst. Rigtig mange flag er ikke originale og derfor med tekst “udrykning”. Det gælder også mange af mine biler.

Grund modellens konstruktion:

  

 

Opbygningen af grundmodellen var en Siegumfeldt specialitet. Det smarte lå i, at man kan tage en grundbil og lave en masse løse lad til samme bil – det var genialt.

Det dannede skole for en masse af Teknos produktioner gennem årerne fremover, fra de tidlige Ford V8 og helt frem til Ford D 800. En stor succes for Tekno, som på den måde kunne producere mange forskellige biler og samtidig spare penge på udvikling af nye modeller.

Der er forskellige måder, hvorpå man kan definere grundbilen til blikbilen, fordi Tekno udgav en grundmodel til løse lad, men det er ikke alle bilerne, som kan kombineres med laddet. Men jeg vil i denne forbindelse beskrive modellen som en basisbil, uden lad og til sidst i afsnittet beskrive laddet.

 

Basisbilen består næsten udelukkende af blikdele. Derfor nævner jeg som hovedregel kun materialet på de dele, som ikke er fremstillet i blik. Bunden er at af grundelementerne, hvor de fleste andre dele er sat fast. Det er også her logoet “Tekno Made in Denmark” er præget. Forskærmene er også en løs del, som også danner gulv i førerhuset.

Ovenpå forskærmene sidder motorhjelmen fast. Motorhjelmen har lidt prægninger som midterstribe og markeringer, som fortæller hjelmen kunne åbnes i hver side, samt tre køleribber i hver side. Fastklemt på motorhjelmen ved hjælp af nogle små flapper sidder ruderammen. Ruderammen er lavet i et stykke, men den er foldet, således at ruden ligger fint inde i en rille. Ruden er lavet af et stykke transparent plastik.

Foran på motorhjelmen sidder en lygte på hver side. Lygterne er ens – der er ikke forskel på højre og venstre. På de ældste biler er der udstandset to huller i hver side, hvor lygterne er fastgjort. Lygterne til disse modeller består af et stykke foldet blik og en parabol – nogle er blanke og nogle har en gul parabol. På de sidste modeller er der udstandset to hakker i hver side til lygterne, som er støbt i zink i et stykke. Parabolerne er stadig i blik og monteret efterfølgende.

  

Den flotte blanke blikkøler er præget i et stykke og sættes fast med tre flapper. Den har en vigtig funktion, fordi den holder førerhuset på plads.

 

Forreste nr.pl. sidder på højre forskærm og har påskriften K 673. Den har ligeledes et lille “rør” til montage af udrykningsflaget. De ældste nr.pl. er sat fast ved hjælp af en flap gennem skærmen. Det har givet anledning til problemer, fordi flaget har fungeret som brækstang og det har været let at vrikke nr.pl. af. På de sidste biler var nr.pl. derfor punktsvejst fast.

 

Styretøjet på det ældste biler består af hjulophæng i begge sider, der holder et stykke blik, ved hjælp af en stift. På blikstykket er fastgjort et stykke stag med gevind til fastspænding af hjulet. Hjulene forbindes med et stykke blik. Styretøjet fungerer fint, men det har den svaghed, at det hurtigt hænger og hjulene står ud til siden.

 

På de sidste biler er styretøjet erstattet af et stærkere styretøj, som er støbt i zink. Det er mere stabilt og virker lidt mere sikkert.

 

Styretøjet kan aktiveres direkte ved at dreje rattet. Ratstammen består af en et stykke 2 mm tråd, som er bukket og fastgjort på styretøjet.

Jeg kender til seks forskellige slags hjul. To næsten ens hjul præget ud af et stykke blik og samlet på midten. Et hjul hel støbt i zink. Ingen af disse hjul har gummidæk.

Ovenfor de tre forskellige typer blikhjul.

   

Til venstre det zinkstøbte hjul. I midten blikhjul, som er samlet på midten. Læg mærke til messingforingen på det blanke hjul. Hjulet til højre minder meget om hjulet i midten, men det har lidt mere “ballon”, og det ligner mere et rigtigt hjul.

Der er tre forskellige hjul med gummidæk. Et hjul, som er støbt i zink i to dele og samlet på midten. Det samme hjul er brugt til Ferguson traktoren.

Der er lavet et hjul næsten magen til, men som er fladt på bagsiden. Det sidste hjul er fremstillet i blik med en rille, som holder dækket fast. Der er således fremstillet to typer dæk – en med rille uden mønster og et uden rille med mønster i forskellige varianter.

Ovenfor de fire forskellige typer hjul til gummidæk.

 

Hjulet til venstre det hjul, som blev brugt til bilerne med den sorte undervogn. Støbt i zink i to dele og samlet på midten. Til højre næsten det samme hjul som det venstre, men med flad bagside. Til højre det ældste af gummihjulene. Et blikhjul med rille til dækket.

 

Hjulet til venstre er samme type som overfor men med et meget smallere dæk, som formentlig er den sidste udgave af til bilerne. Til højre det ældste af gummihjulene. Et blikhjul med rille til dækket.

Ovenfor de originale værktøj til støbning af gummidæk.

Baghjulene sidder fast på en lang bagaksel, med to møtrikker og to afstandsstykker. De ældste afstandsstykker var et stykke “krøllet” blik, mens de sidste afstandsstykker var støbt i zink.

 

I førerhuset finder vi sædet til to personer og et ryglæn med sider. På højre side af førerhuset sidder er der et hul, hvor reservehjulet er fastspændt. Bagest på bilen sidder endnu en nr.pl. med samme tekst K673.

Der er ligeledes en lille trækkrog til en anhænger.

Selve basisbilen var ikke beregnet til at skille ad.

Bilen har som sagt en ladkasse, som fungerer som holder for de løse lad. Denne kasse holder bagskærmene. Bagpå kassen sidder et lille hul, til at spænde ladene fast. Ladkassen er fastgjort til bunden med tre skruer.

  

Det er egentlig hvad en teknobil blikbil består af som basisbil. Problemet med blikbilernes originalitet er naturligvis, at de er bygget til at skille ad og samle igen. Det er hele blikbilens DNA. Derfor kan der være byttet godt og grundigt rundt på delene gennem tiden, hvilket gør det svært præcis at vurdere, hvornår bilerne er udkommet og hvordan de så ud.

Til sidst i denne artikel vil jeg beskrive tilbehøret til blikbilerne.

Hvad skal man passe på:

Det er vanskeligt at vurdere faldgrubber, når vi taler om blikbilerne, fordi der er byttet så meget rundt. Går man efter de helt urørte originale ting, er der langt i mellem dem. Langt de fleste blikbiler har lidt små reparationer, fx er dækkene ofte udskiftet og flaget er sjældent originalt.

Modellens værdi:

Blikbiler er generelt styrtdykket igennem de seneste 20 år. Almindelige modeller med ingen eller få mangler ligger generelt under 500 kr. pr. stk. Selv de mere sjældne som den blå eller hvide ambulance fås for 8-1000 kr. i god stand. Generatorbilen måske lidt mere.

Særlige decaler:

Decalerne vil jeg komme ind på under de enkelte modeller.

Æskerne:

Hovedregel med æskerne til blikbiler er, at der findes tre forskellige slags. En ensfarvede brun papæske med en bund og en top til at tage af. Indholdet af æsken var trykt på enden af låget. De første blikbiler lå i disse æsker og de ældste havde påtrykt “Falcks Legetøj – Med eneret”. Senere forsvandt denne tekst og det var udelukkede modellen, der var angivet. Hvornår æskerne udgik ved jeg ikke med sikkerhed, men en anden vedtaget hovedregel er, at alle de røde og orange biler blev leveret i disse æsker. Fælles for æskerne til blikbilerne er, at de ses meget sjældent.

 

“Luksusæskerne”:

Helt fra den første dag, blev blikbilerne leveret i samlesæt i en såkaldt luksusæske. Det var faktisk en luksusæske, hvor bilerne var adskilt og opsyet på et stykke hvidt pap. Æsken består at en bund med en blå yderside og et låg med et utroligt flot motiv af en brandstation og udrykningskøretøjer. En lille hvid firkant i venstre side nederst på låget angiver, hvad æsken indeholder. Jeg har set æsker med fast tryk og æsker, hvor indholdet er påtrykt senere.

 

 

Æsken nederst til højre har påtrykt, hvilken model der ligger i æsken.

 

Ovenstående viser, at ambulancen kostede 11,5o,- kr og den er købt i Magasin du Nord.

På den indvendige side af låget finder vi en tekst med en samlevejledning. Den er meget udførlig, men det kan undre, at Tekno ikke lavede en illustration. Æske og samlevejledning ændrede sig ikke gennem årene, selvom samleæsken blev brugt gennem hele bilens levetid. Æskerne er ikke lige høje – æsken til ambulancen er lidt højere end de andre. Et meget smukt gavesæt til en dreng juleaften.

 

På nogle af æskerne er ambulancen på vej ud af garagen ændret fra den røde model til en sort. Hvorfor det er sket ved jeg ikke – det kan være fordi, der kom en blå ambulance. Men de sjove er, at Tekno ændrede på modellen, så det var en mere moderne model og ikke Teknos ambulance.

 

“Billedæske”:

Den sidste i rækken af æsker er en fin papæske med illustrationer af bilerne i arbejdssituationer. Det er en lukket æske til at åbne i begge ender. På æsken er der påtrykt en liste med alle de biler, som blev leveret i serien. På endeflappen er påtrykt, hvad indholdet er. Hovedreglen er, at det er bilerne med sort undervogn, der ligger i denne æske.

  

 

Modellerne:

Det er en umulig opgave at beskrive præcist, hvilke biler, der har været i æskerne, da de kørte ud fra Tekno. Der er byttet rundt på alting og det et virvar af originale og uoriginale ombytninger. Navnlig når vi kommer til decalerne bliver det svært. Jeg vil derfor kun gengive modeller, som jeg selv tror på er udgivet fra Tekno. Fx en generatorbil med Zonen decal tror jeg ikke på, eller en blikbil med et generatorbilstag tror jeg heller ikke på.

Du kan derfor ikke helt regne med korrektheden i forhold til bilerne på billederne, som kan have andre flag og hjul, som ikke passer til tidsperioden. Læg i øvrigt mærke til at modelnumrene  springer med 10 numre mellem hovedgrupperne. Fx fra 311 til 321 til 331. Så havde man plads i nummerserien til at fylde op med tilbehør indimellem.

Strukturen vil være den, at jeg opdeler afsnittede således, at jeg gør en gruppe af modeller færdig af gangen. Jeg starter ved nr. 300 og går fremefter.

Nr. 300, Chauffør:

Det er en ret lækker ting i blik, som er lavet lidt specielt. Arme og ben og midten af hovedet er en plade. Forkroppen med ansigt og bagkroppen med baghovedet er to forskellige stykker, som er presset fast på pladen. Kasketten er sat på til sidst. Der kan godt være lidt forskel på dem. Den hvide har fx skrårem. Arme og ben kan bukkes frem og tilbage masser af gange før de knækker. De er malet i grønne, blå og hvide uniformer med knapper og bånd og ansigtet er ligeledes malet med mund og øjne.

Nr. 300-1, Chauffør, grøn:

Sammen med den blå chauffør, den mest almindelige.

  

Nr. 300-2, Chauffør, blå:

Sammen med den grønne chauffør, den mest almindelige.

  

Chaufføren i midten har aldrig været bukket.

Nr. 300-3, Chauffør, hvid:

Jeg kunne forestille mig, at den hører til den hvide ambulance og til den hvide flyvemaskine.

 

Den hvide chauffør er sjælden i forhold til den grønne og den blå.

Nr. 301, Hjul:

Er beskrevet længere oppe i artiklen.

 

Nr. 302, Chassis:

Chassis med styretøj. Har formentlig kunne fås både i orange og i sort.

Nr. 303, Forparti komplet:

Et fint nyt komplet forparti, hvis det gamle havde fået for mange tæsk.

Nr. 304, Ladkasse:

Nr. 305, Skruer og møtrikker:

Der er tale skruer og møtrikker med 1/8 tomme gevind.

Nr. 306, Bagaksel m. afstandsstykker og møtrikker:

Nr. 307, Nr.pl.:

Til foran og bagpå bilen.

Nr. 308, Udrykningsflag:

Der er flere udgaver af flagene. De ændrede sig også gennem årene. Fælles for dem er at flaget er “krøllet” omkring stangen på dem alle. Det var ikke tilfældet på mange af de støbte biler, hvor flaget blot var et stykke udstanset plade.

Nr. 308-1, Udrydningsflag m. tekst “udrykning”:

De ældste flag bestod af et stykke 1,2 mm tråd og et lille stykke blikplade. De var ca. 32 mm høje og flaget ca. 16 mm x 9 mm. Det kunne variere lidt. Dette flag var et standardflag, som blev brugt til alle blikbilerne på nær den hvide udgave, som havde hvidt udrykningsflag.

Originale udrykningsflag er næsten umulige at opdrive.

  

Nr. 308-2, Udrydningsflag u. tekst, ældre type:

Det samme som nr. 308-1, men uden tekst. De har samme højde, men måler ca. 15 mm x 10 mm. Man skal nok ikke lægge så meget i størrelsen – de kunne sikkert godt variere. Tekno har formentlig gået over til at bruge dette flag for at spare trykket.

Nr. 308-3, Udrydningsflag u. tekst, seneste type lille:

Jeg har disse flag i to størrelser. Det ene måler 26 mm i højden og flaget måler 12 mm x 8.5 mm og det andet 26 mm i højden og flaget måler 15 mm x 7 mm. Dette flag blev brugt på bilerne med den sorte undervogn. Det var det sidste i rækken.

Nr. 308-4, Flag og nøgle:

Nedenstående viser en nøgle og et flag i en pose, der aldrig har været åbnet.

Andet tilbehør:

Blikbilerne har små kombinationsnøgler med en gaffel til møtrikken i den ene ende og en kærv til skruen i den anden ende. Den var tilpas kort, så børnene ikke kunne overspænde skruerne. Den orange nøgle er til ingeniørsættet, men den passer fint til bilkbilerne.

 

 Nr. 311, Arbejdsvogn:

Bilen fungerede enten som selvstændig bil eller blot som en bil med åbent lad. Det der adskiller en arbejdsvogn fra en anden blikbil er decalen på bagsmækken. Det havde de andre biler ikke. Navnlig derfor er de sjældne, fordi de ofte er blandet sammen med de andre modellers lad.

Nr. 311-1 Arbejdsvogn, Falck, De mørkerøde biler:

Jeg har ikke et billede af bilen, men jeg formoder, at den findes, når den udkom fra starten sammen med de andre. Den har formentlig den sorte Falck decal på bagsmækken, som fx til dyreambulancen. Hjul uden gummidæk.

Intet billede:

Nr. 311-2 Arbejdsvogn, Falck, De orangerøde biler:  

De orangerøde biler har lidt bedre lak end de mørkerøde, men de er begge ensfarvede. Sort decal “Falck” og leveret i en lang periode, så de har både hjul med og uden gummidæk.

 

 

Nr. 311-3 Arbejdsvogn, Falck, Biler m. sort undervogn:

Den mest almindelige udgave af arbejdsvognen – født med hjul med gummidæk. Decalen var lidt anderledes på bilerne med sort undervogn, idet “Falck” var trykt med hvid tekst med sort ramme. I dag er lakken faldet på decalerne, så den hvide farve næsten konsekvent er blevet gul.

 

 

Nr. 311-4 Arbejdsvogn, Zonen, Biler med sort undervogn:

Jeg har set bilen, men den er sjælden.

Intet billede.

Nr. 313, Dyreambulance:

En sjov lille anhænger primært beregnet til kranbilen. Den er lavet af flere stykker blik. Bund og forstykket er i et stykke. Sidestykkerne er løse og samlet omkring bunden og forstykket. Anhængertrækket er foldet op i et stykke og sat fast på forstykket med to flapper. Der er to små huller i anhængertrækket til at sætte bolten i, når den ikke er fastspændt til bilen. Bolten er nærmest et lille søm, som sidder i et stykke snor. Bagklappen er sat fast nederst ved bunden, så den fungerer som rampe for dyret. Påskriften er enten trykt på, eller der sidder en decal. En lås på begge sider, låser bagklappen, så den ikke falder ned. Skærmene er de samme som på kassen til bilerne. Hjulakslen er ført gennem bunden og der er to hjul på anhængeren.

 

Nr. 313-1, Dyreambulance, Falck, De mørkerøde biler:  

  

Nr. 313-2, Dyreambulance, Falck, De orangerøde biler:

 

 

Nr. 313-3, Dyreambulance, Falck, Biler m. sort undervogn:

 

Det er den originale bolt, som ses på billedet.

Nr. 313-4, Dyreambulance, Zonen, Med sort undervogn:

 

Nr. 320, Brandvogn eller øksebil i gaveæske:

Flot sæt i æske.

Nr. 321, Brandvogn eller øksebil:

Tekno kaldte den for en “brandvogn”, men i daglig tale kaldes den for en “øksebil” blandt Teknosamlere. Der er ingen mere der ved, hvad en brandvogn er, derfor bruger jeg også betegnelsen øksebil. Den består af en grundbil med en ladkasse og en løs låge bag på kassen og som de øvrige sættes den fast på bilen med en skrue. På ladkassen er slagloddet en møtrik fast til en spænde kassen fast med. Denne møtrik mangler ofte. På siden er kassen sidder to økser, som kan tages af og leges med.

På nogle af bilerne, ligger der en lille stige med 3 trin i ladkassen. Om det var tilbehør man kunne købe særskilt eller det hørte med bilen ved jeg ikke, men det er den samme stige, som lå i varerummet til Fiskebilerne. Stigen fulgte tilsyneladende ikke med gaveæsken, så mit gæt er, at den ikke er tilbehør til øksebilen.

Nr. 321-1, Øksebil, Falck, De mørkerøde biler:

Som det fremgår af billederne, har tidens tand haft godt fat i disse biler. Decalerne ligner nærmest noget trykt tekst “Falcks Redningskorps”.

 

  

Nr. 321-2, Øksebil, Falck, De orangerøde biler:

Denne model arvede den sorte decal fra forgængeren, men decalen ændrede sig til en udgave med hvid tekst og sort ramme. De lille `tegn forsvandt også.

 

  

Nr. 321-3, Øksebil, Falck, Biler m. sort undervogn:

Denne model fortsatte med decalen “Falcks Redningskorps”. Stigen lå i denne bil, da jeg købte den.

 

 

Nr. 321-4, Øksebil, Zonen, Med sort undervogn:

Zonen bilen fik den lidt større standard decal på kassen. Det officielle navn “Zonen Redningskorpset” har måske været for langt.

 

Tilbehør til Øksebilen:

Det officielle tilbehør til øksebilen, som jeg har fundet er ladkassen og øksen. Stigen og lågen er jeg ikke stødt på, men det har man sikkert også kunne få, men jeg har ikke givet dem et nr.

Nr. 322, Ladkasse:

Nr. 323, Øksen:

Stigen og lågen:

 

Nr. 330, Kranbil i gaveæske:

Sjældent og meget flot sæt.

 

 

Nr. 331, Kranbil:

Jeg tror egentlig ikke kranbilen ændrede sig over tid. Den består af en grundbil med et bredt lad. Selve kranen er flot lavet. Den består af et underkonsol, der er sat fast på laddet med to skruer.  Krankonsollet er trykket op i et stykke og samlet med et lille stykke blik på toppen. En lille trisse holder snoren og kan drejes med et håndtag.

  

  

Som en fin lille detalje, har Tekno lavet et tilbageløbsstop, i det trissen har hakker, som et lille metalhåndtag kan gribe eller slippe. Den har bomuldssnor og en lille krog. Hejseværket består af en almindelig skrue, der sidder omvendt og et håndtage til at dreje kranen op eller ned.

Den er lidt anderledes, fordi den ikke har reservehjul. Der er ikke plads, fordi laddet er for bredt.

Det kan så løses på nedenstående måde.

Nr. 331-1, Kranbil, Falck, De mørkerøde biler:

De ældste biler, hvor lakken ofte har taget skade.

 

 

Nr. 331-2, Øksebil, Falck, De orangerøde biler:

  

  

 

Ovenfor til venstre med to forskellige decaler.

Nr. 331-3, Kranbil, Falck, Biler m. sort undervogn:

 

  

Nr. 331-4, Kranbil, Zonen, Med sort undervogn:

Nr. 332, Lad uden kran:

 

Nr. 333, Kran uden lad:

Nr. 340, Brandsprøjte i gaveæske:

 

Nr. 341, Brandsprøjte:

Mon ikke det er den mest populære model blandt de fem Falck standardbiler. Det er også den sjoveste synes jeg.

Den har som de andre det løse lad, som også er skruet fast. Laddet består af en bund, der griber fast om ladkassen og et forreste konsol, der tjener som holder for de to slangeruller og stigerne. Konsollet bagest har samme funktion. Hele fire slangeruller følger med bilen. De er lavet i blik, hvilket gør dem helt specielle. De er simpelhen lækre at røre ved. De ældste ruller havde papirslanger og de sidste udgaver, blandt andet dem med sort undervogn havde gummislanger. Ikke mange af dem har overlevet. En sjov detalje er den lille værktøjskasse, som findes under stigerne. Et lille låg kan åbnes og bruges til opbevaring, fx af den lille nøgle, som fungerer som gaffenøgle og skruetrækker. Øverst på bilen sidder to meget flotte stiger. På de ældste biler var de røde som bilerne, men det sidste stiger var gule. Der er en lille detalje med stigerne. De kan sættes sammen og faktisk kan de nå ret højt.

Nr. 341-1, Brandsprøjte, Falck, De mørkerøde biler:

 

 

Nr. 341-2, Brandsprøjte, Falck, De orangerøde biler:

 

 

Nr. 341-2a, Brandsprøjte, Brandkår (S), orangerød:

Jeg kender kun bilen fra Samlerbørsens Samlerkatalog. Bilen på billedet er en ombygget Falckbil med nye decaler.

 

 

Nr. 341-3, Brandsprøjte, Falck, Biler m. sort undervogn:

 

 

Nr. 341-4, Brandsprøjte, Zonen, Med sort undervogn:

  

Nr. 342, Lad til stigesprøjten:

Nr. 343, Brandstige:

Der lå to stiger på hver bil. De ældste var røde eller orangerøde og de seneste til bilen med sort undervogn var gule.

Nr. 344, Tromle med slange:

Med gummislange til venstre og med papirslange til højre.

På de ældste biler brugte Tekno en rørstift som slangespids. Nedenfor ses en original rørstift.

Nr. 345, Komplet sprøjtesæt med stiger og tromler:

Nr. 350, Ambulance i gaveæske:

Nr. 351, Ambulance:

Ambulancen er lidt anderledes, fordi der er flere varianter og flere farver, hvor de andre blikbiler næsten har de samme udgaver med decaler og farver. Men generelt er det svært at sige, hvad der præcist er lavet, fordi er er byttet godt rundt på det hele.

Det er navnlig den hvide og den blå ambulance, der skiller sig ud.

Laddet har en meget speciel konstruktion. Taget med bagenden er lavet i et stykke, hvor siderne og forstykket er sat sammen med taget og hinanden. Den har løse skærme, som er smallere end dem, der sidder på ladkassen på de andre blikbiler. Bagdøren og sidedøren er sat fast med et stykke tråd og de har løse metalhåndtag. Gardinerne inde i ambulancerummet er plastikstykker, som er sat fast med flapper. Forrest i ambulancerummet er et lille sæde til redderne placeret. På venstre side findes reservehjulet. Ambulancen har som hovedregel ikke løst nr.pl. bagest – den er erstattet med en nr.pl decal bag på laddet, men ambulancer med løs nr.pl. forekommer. Som tilbehør fandtes en båre.

Ambulancen er ikke lavet til at skille ad. Den er sat fast på bunden med flapper.

Nr. 351-1, Ambulance, Falck, de mørkerøde biler:

Bilen, som jeg har i min samling har Røde Kors decaler på dørene og et lille Falck logo på bagdøren. Det var fristende at kalde den for en Røde Kors ambulance, men der står Falck på den. Om den er lavet uden Falck logoet ved jeg ikke.

Nr. 351-2, Ambulance, Falck, De orangerøde biler:

Nr. 351-3, Ambulance, Røde Kors, De orangerøde biler:

Jeg har forskellige udgaver af bilen, men er meget usikker på, hvad der er den originale korrekte udgave eller om der findes flere. Jeg har en model med Røde Kors decaler på dørene, men der mangler en decal over reservehjulet. Jeg gætter på, at der også har siddet en Røde Kors decal.

 

Nr. 351-4, Ambulance, Falck, Med sort undervogn:

 

 

Nr. 351-5, Ambulance, Røde Kors, hvid:

En eftertragtet model, som der ikke er så mange af. Jeg har den både med blikhjul og med gummiringe. Hvornår den er fremstillet og hvornår den udgik ved jeg ikke. De hvide ambulancer har hvidt flag og formentlig er den hvide chauffør lavet til denne bil.

Ovenfor med blikhjul og nedenfor med gummihjul.

Nedenfor de to modeller ved siden af hinanden.

Nr. 351-6, Ambulance, Røde Kors, blå:

Den blå ambulance er sammen med den hvide eftertragtede blandt samlere. Den er underligt nok malet hvid i bårerummet. Som det fremgår af en reklame fra Illums længere oppe i artiklen, kom den allerede på markedet inden 2. verdenskrig. Jeg har bilen i to forskellige udgaver – en med orange hjul og en med blå hjul. Begge er med gummidæk med rille. Mærkerne på den blå ambulance er underligt nok klistermærker, som næsten alle er faldet af.

Ovenfor med blå hjul og nedenfor med orangehjul.

Nedenfor de to modeller ved siden af hinanden.

Nr. 351-7, Ambulance, Zonen, Med sort undervogn:

Nr. 352, Løs ambulancekasse:

Nr. 353, Båre:

Der er lavet bårer som hvide i forskellige nuancer og med sølvgrå lakering.

Herunder vist de tre nuancer, som jeg har.

 

Nr. 353-1, Gardin:

Nr. 360, Projektørbil i gaveæske:

Intet billede.

Nr. 361, Projektørbil:

Den sidste i rækken af blikbilsvarianter. Jeg ved ikke præcist, hvornår de kom på markedet, men jeg tror ikke, at de nåede at komme i den mørkerøde udgave. De er ekstra fine, fordi de kunne lyse ved hjælp af et batteri.

Laddet består af et stykke blik, som er bukket til formålet. På den forreste del er der et ombuk, som tjener som holder dels for laddet til bilen, men også som holder for polen til den ene ende af batteriet. Fra polen er der ført en ledning op gennem et lille hul, som er fastgjort til en møtrik på projektøren. Inderst del af kassen fungerer som batterikasse. Den modsatte pol bagest er skruen, som holder laddet fastspændt til bilen. Skruen er udskiftet med en fingerskrue, så man ikke kunne spænde så hårdt, at batteriet gik i stykker.

Selve projektøren sidder i en holder, som er sat fast på laddet, således at den kan dreje rundt. Projektøren består af en forreste og en bageste del, som kan skilles ad, så man kan komme til pæren og parabolen.

Som de øvrige biler findes projektørbilen med en decal med sort tekst og en decal med hvid tekst. Den sorte er den ældste og om modellen med den hvide tekst er original til den orange bil tvivler jeg på. Jeg har heller aldrig set en projektørbil i Zonen udgaven, men det betyder ikke, at den ikke findes.

Nr. 361-1, Projektørbil, Falck, De orangerøde biler:

Ovenfor model med sort tekst og nedenfor med hvid tekst.

Nr. 361-2, Projektørbil, Falck, Med sort undervogn:

Nr. 362, Løst lad til projektørbil:

Som til de øvrige biler, var det naturligvis muligt at købe et helt lad til projektørbilen.

  

 

  

Yderst til højre et glas til projektøren.

Nr. 371, Gengasbil eller generatorbil:

Bilen er populær blandt samlere og det forstår man godt. Den har sin egen charme, med det store lad og generatoren. Den er uden tvivl udkommet under krigen og hurtigt forsvundet igen. Der er en del af dem, men de kan være svære at finde. Der er altid kunder til en generatorbil.

Det er den samme grundbil, som til de øvrige.

Det er laddet, som adskiller sig. Det er et ret stort lad, der som den eneste blikbil er bredere end bilen. Den er ligeledes konstrueret med en ladkasse, men den er anderledes end standardudgaven. Ladkassen til generatorbilen er åben på det bageste del, så der er plads til kulslisken. Selve laddet er bukket i et stykke. Det har en charmerende bagklap, som kan åbnes og lukkes. Den låses med to beslag, som er magen til dem, som sidder på dyreambulancen. Bagpå bagklappen er trykt “Falck” med sort tekst. Udskæringen til generatoren er skærmet af to stykker blik og en holder til generatoren. Generatoren er et stykke blikrør med et låg. Et meget smukt udført gitter skærmer for generatoren. En meget fin detalje på generatorbilen er taget henover førerhuset med en lille bagrude.

 

Nr. 372, Løst lad til generatorbil:

Jeg har et løst lad med førerhus til en generatorbil i original æske. Jeg har svært ved at tro, at der findes mange af dem.

Nr. 372-1, Kulsliske:

Jeg har slisken i to farver – i sort og i orange.

Nr. 372-2, Gitter:

Nr. 380, Blikflyvemaskinen, Falck i gaveæske:

Jeg har ikke et billede af flyvemaskinen som samlesæt, men jeg har æsken. Jeg gætter på, at flyveren er blev leveret i den samme æske uanset om den har været samlet eller ej. Mon ikke begge typer, både den sølvgrå og den hvide er leveret i samlesæt.

 

Nr. 381, Blikflyvemaskinen:

Den er nok mere sjælden end den er køn. Men den har med garanti stået på mange drenges ønskeseddel for 80 år siden. Den har tilføjet legen en hel masse – tænk at kunne rykke ud fra sin garage med udrykningsbiler til at uheldssted. Køre en såret med ambulancen til en flyveplads og omlaste patienten til flyvemaskinen o.s.v. Det har været stort.

Flyveren er ret stor. Den er 25 cm lang og har et vingefang på 35 cm. Selve skroget er bukket op i blik. Passagerne har haft mulighed for at kigge ud af et dobbeltsidet vindue med transparent glas, på hver side af skroget. Der er naturligvis plads til piloten, som er adskilt fra passagerne, med et lille skillerum. Der er adgang til cockpittet, hvis man åbner en lille låge, som også har transparent glas. Der er faktisk tre vinduer til piloten. Piloten er af samme slags som til bilerne.

På venstre side af skroget findes en låge til gods eller til patienter. Der kan lige præcis være en båre. Håndtaget til at lukke lågen er den samme type, som på ambulancen.

Flyveren har løs halefinne og haleror. Bagest på skroget på undersiden sidder en lille slæbepind, som er sat fast mellem to møtrikker. De store brede vinger kan tages af ved at løsne skruerne. De to motorer er vellykkede og propellerne kan let drejes rundt.

Hjulkasserne er af blik og hjulene sidder fast med skruer. Bag på hjulkasserne findes to små “øjer” som kunne bruges til leg ved at binde snore eller lignenede fast.

På undersiden af skroget er logoet “Tekno Made in Denmark” præget ind i blikket.

Den hvide og den sølvgrå flyver har næsten de samme decaler. Kendingsbogstaverne “OY-DLI” på begge sider. Det er ikke decaler, men teksten er et farvetryk.  På halefinnen sidder et Falckmærke på hver side med den sølvgrå falk på blå baggrund. Det er klistermærker, som ofte er faldet af. Så kommer vi til forskelligheden. På begge flyvemaskiner sidder der et mærke umiddelbart efter teksten på skroget. Men på den hvide flyver er det et rødt kors på hvid baggrund, mens det er omvendt på den sølvgrå flyver, hvor det er et hvidt kors på rød baggrund. Jeg gætter på, at den sølvgrå flyver er den ældste og da den også er afbilledet på æsken, har den set sådan ud fra starten. Tekno har formentlig udgivet den hvide flyver senere og har ændret på mærket – hvorfor ved jeg ikke, men det kan måske have noget med Zonen at gøre.

Jeg har spurgt Zonen eksperter, men de kan ikke forklare denne forskel, ligesom de ikke kan forklare, hvorfor der sidder et Røde Kors mærke bag på en Packard ambulance. De mener, at det er en fejl, men den hopper jeg ikke på – den må findes en logisk forklaring.

Flyveren har samme skrift og decaler på undersiden.

Nr. 381-1, Blikflyvemaskinen, Falck, hvid:

 

 

Nr. 381-2, Blikflyvemaskinen, Falck, sølvfarvet:

Løsdele til flyvemaskine:

Det var stort set muligt at få alt som løsdele til flyvemaskinen.

Nr. 390, Kabine:

Nr. 391, Vinge:

Nr. 392, Hjulstativ:

Nr. 393, Motor med propel:

 

Nr. 394, Haleplan:

Nr. 395, Sideror:

Nr. 396, “Flyveren” (piloten)

Nr. 397, Slæbepind:

Nr. 398, Flyverstol:

Nr. 301, Hjul:

Nr. 353, Båre:

Andet:

Vinduesrammen:

Nedenfor kataloget fra 1939, med løsdelene til flyveren. Man fik noget for pengene dengang. 

Garager til blikbilerne:

Jeg har gemt garagerne til sidst i artiklen for at holde dem samlet. De springer lidt i numrene og nogle af dem har for mig ukendte numre.

Fælles for dem er, at de er solidt bygget og de alle formentlig har rigtige forbilleder fra Falck-stationer. Egentlig lidt utroligt, at Tekno har lavet så mange forskellige stationer.

Ud over de fem grundmodeller af garagen, som jeg kender til findes der et utal af andre fabrikater end Tekno. Både fabriksfremstillede og hjemmelavede.

Nr. 310, Falck-Station i blik:

Det må godt nok have været noget af en nyhed, da denne station kom på markedet. Ikke bare var bilerne i særklasse, men stationen var virkelig flot og gennemført. Den er lavet i hvidblik med plads til fem biler. Den måler 43 cm x 37 cm og 42 cm i højden uden flag. Den havde to porte og fire låger, som selvfølgelig kunne åbne og lukke. Et håndtag kunne låse den ene låge og et andet håndtag kunne låse hele porten. Der var indrettet et lille kontor med elektrisk lys, som også lyste vognhallen op. Der var ur til at stille på det løse tårn og et flag på toppen med teksten “Falck”. Det var det ældste flag med trykt sort tekst. Med til stationen hørte en blikplade til at sætte foran portene, så bilerne kunne holde ude foran stationen. Prisen var 12 kr, hvilket synes at være billigt, når en ambulance kostede 5 kr. Blikstationen er den ældste af garagerne.

 

 

Nr. 314, Falck-station i træ med 3 porte:

Nr. 314 er det officielle nr. fra Tekno.

Den klart mest almindelige af garagerne. Der er bevaret et overraskende stort antal af netop denne station. Den er flot med tre porte og seks døre. På facaden hænger det store Falck logo, som kan have forskellige blålige farvenuancer. Toppen med uret er løst og kan taget af. På nogle få stationer var toppen ikke rund, men ligesom afsluttet i en spids med et lille Falck klistermærke, som det der sidder på den blå ambulance. Flaget på denne garage var påsat en decal. Der kan sidde to forskellige Tekno logoer foran på garagen. Enten det guldfarvede med tekst Tekno, eller det ovale røde mærke med tekst Tekno.

Garagen måler 25 cm x 48 cm.

 

Ovenfor til højre et hængsel til dørene.

Nr. 314-1, Zonen-Station i træ m. 3 porte:

Nøjagtig den samme garage, som nr. 314 blot med at Zonen logo på facaden. Denne garage er sjælden, men ikke særlig værdifuld. Naturligvis havde den sit eget Zonen flag.

Nr. 314-2, Falcks-Redningskorps: 

Den mest simple af stationerne, men den er sjælden. Den adskiller fra de andre ved at have teksten “Falcks-Redningskorps” stående på facaden. Den har ikke låger men kun tre porte. På den model, som jeg har, er der ikke hul til et flag.

Nr. 314-3, Falck m. 1 vippeport: 

Temmelig stor garage med vippeport og flag. Hele facadetoppen kan tages af. Den er sjælden i god stand. Det kan ikke afvises, at den findes med en grøn port.

Nr. 314, Falck-station i træ med 5 porte:

Absolut en luksusudgave af en garage. Den har været dyr og den har krævet plads, som de færreste havde dengang. Det har kun været børn af forældre med rigtig mange penge og rigtig meget plads, der har fået en af disse kæmpestore garager. Der findes også kun ganske får af dem. De har været svære at sælge og har fyldt en ½ legetøjsbutik. Den udmærker sig specielt ved de røde malede buer over portene og det utroligt flotte tårn med rækværk. Flagstangen er i træ, flagdugen i stof og “Falck” logoet er trykt på.

Eksternt tilbehør:

Nedenfor er vist forskelligt tilbehør, som børnene kunne lege med sammen med blikserien.

Stationær projektør (Tekno):

Et Tekno produkt, som supplement til blikbilerne. Men det kunne også bruges til så meget andet. Den består af en projektør, magen til dem, som sidder på bilerne og en støbt sokkel. Selvfølgelig kunne der sættes strøm til, så projektøren kunne lyse. Der findes en orange og en militærfarvet model, formentlig tænkt anvendt til Lineolsoldaterne. Det er altid derovre, man finder dem.

Autolift i blik (Tekno):

Der er ikke mange, der kender autoliften fra Tekno. De fleste tror, at der mangler noget, men modellen på billedet er komplet. Ganske snedigt, med lidt mekaniker hjælp til bilerne.

Værkstedsdonkraft (Tekno):

Metalstøbt donkraft, som kunne bruges til alle biler, herunder blikbilerne.

Færdselsfyr i metal (Tekno):

Rigtig flot lysregulering, som i størrelsen passer perfekt til blikbilerne. Fremstillet hos Tekno.

Færdselsfyr i hård plast (Joel).

Fremstillet af det danske firma Joel. Det er konstrueret med batteri, så der kunne komme lys i lygterne. Findes i sort og i rød og måske også i andre farver. Fyret blev forhandlet af Tekno, hvilket får mange til at tro, at det var et Tekno produkt.

Motorpumpe fra “Skjoldugerne”:

Motorpumpen blev lavet af et dansk firma, der hed Skjoldungerne. Den kan sprøjte med vand og bruges efter en blikbil.

Nedenfor annonce fra Illums Julekatalog december 1949, hvor der tydeligt henvises til Teknobilen.

Brandmænd fra Reisler:

Danske Reisler fremstillede mange figurer, blandt andet disse brandfolk i hård plast, som passer perfekt til blikbilerne.

Blikbilerne som frimærke:

I 1995 udgav Postdanmark en serie frimærker med blikbiler som motiv.

Nedenfor et brandbilsmotiv:

2 Tilbagemeldinger til “Blikbils-serien”

  1. Ole Monrad

    18. okt, 2019

    Det er ren nostalgi at læse endnu en fantastisk artikel fra din hånd.
    Jeg er fra 48, så nogle af de første biler, jeg fik, var Falck-bilerne fra Tekno. Sådan kaldte man dem bare. Min far byggede en garage til dem, og jeg fik alle fem, som er vist ved Teknos Falck-station i træ med fem porte. Jeg har mange skønne minder fra leg med de store biler. I 1955 flyttede vi til Gladsaxe i rækkehus, hvor der var en entré i midten af huset. Lukkede man alle døre, var der helt mørkt, og så legede min søster og jeg ildebrand med hendes dukkehus og mine Falck-biler, hvor projektørbilen virkelig kom til sin ret. Stiger blev sat op, slanger rullet ud, Reisler brandfolk sat ind og møbler smidt ud fra balkonen i dukkehuset. Falk-bilerne passede fint i størrelse til dukkehuset.
    Men nok om det. Jeg vil nemlig også gerne “nørde” lidt:
    Projektørvognens fingerskrue havde en vigtig funktion. Ved at skrue frem og tilbage på den kunne man tænde og slukke for projektøren.
    Og så har du endnu en gang fået alle detaljer med inkl. den morsomme ændring af forsidebilledet på “Luksusæskerne”. Hvorfor mon man har tegent det fine billede om, så der i stedet er en sort ambulance i en model, som ikke er fra Tekno? En anden detalje er samlevejledningen eller anvisningen. Den er skrevet efter Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948, hvor navneord ikke længere skrives med stort begyndelsesbogstav. Så mon ikke der også findes en “Anvisning” fra før 1948, hvor navneord starter med stort?
    Venlig hilsen Ole

    Reply to this comment
    • peter frandsen

      18. okt, 2019

      Hej Ole
      Smuk historie med din og din søsters leg. Det er netop hvad legetøjet var lavet til – nemlig at lege med og lade fantasien få frit løb. Den med skrue som lysdæmper – det viste jeg ikke, men det er heller aldrig lykkes mig at få en projektørbil til at lyse. Retsskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 – den må du da være den sidste i live, der kan få noget ud af? Men godt set faktisk.

      mvh

      Peter

      Reply to this comment

Skriv en tilbagemelding