Teknosamlerens logo

Tekno's hjul


Tekno har gennem årerne anvendt mange forskellige typer hjul til deres biler. Sammenlignet med de andre fabrikanter som Dinky og Corgi har Tekno i langt højere grad tilpasset hjulene så de har været så rigtige som muligt.

En del har selvfølgelig været genanvendt fra model til model, men de har for det meste været nøjagtige kopier af de hjul som har siddet på den rigtige model. Det har været Teknos kvalitetsmærke, at bilerne har lignet de rigtige biler så meget som muligt.

Det var først på det sidste at Tekno fraveg dette princip og producerede biler, hvor hjulene ikke passede. Jeg tænker først og fremmest på personbilerne, der i slutningen af 1960.erne blev solgt i blisterpakker og monteret med Mustanghjul mv.

Jeg vil i det følgende forsøge at afdække hvilke hjul og dæk der har været anvendt på bilerne. Jeg har derfor opdelt dem i serier:

En lang række hjul har været anvendt som standardhjul oplistet herunder. Det er svært at beskrive uden at det bliver for teknisk, men jeg har prøvet.

Til personbilerne og til varebilerne har været anvendt nogle standard hjul som er brugt på forskellige biler.

  1. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel på ydersiden uden logo. Kan dreje rundt på hjulakslen.

  2. Fælgen er støbt i hvidt plastik med en blank hjulkapsel uden loge på ydersiden. Kan dreje rundt på hjulakslen. (Det er den dårligste fælg overhovedet, den er porøs og knækker meget nemt. Undlad at skifte dæk og i øvrigt afprøve affjedring mv.

  3. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel i forkromet messing på ydersiden. Fælgen kan ikke dreje på hjulakslen.

  4. Drejet blank fælg (messing), der ikke kan dreje på hjulakslen. (Sportsvognene)

  5. Drejet blank fælg (messing), der ikke kan dreje på hjulakslen. (Lloyd, Porsche, VW nr. 305, Taunus 1000, mv.)

  6. (Volvohjul) Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden. Er et Volvo 144/164 og Saab 99 hjul, som er blevet anvendt mange steder.

  7. (Mustanghjul) Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden. Er et Ford Mustanghjul som er blevet anvendt mange steder.

Standard hjulene har været monteret med dæk som også er gået igen fra model til model.
Behovet for at ændre hjulene er opstået da der begyndte at komme affjedring i bilerne. Der har Tekno ændret hjulene så de kunne dreje rundt på akslerne, ellers ville de ikke kunne køre rundt tilstrækkeligt frit.
Til lastbiler og busser er følgende hjul anvendt som standard:

  1. (Pladehjul) Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank forkromet hjulkapsel ydersiden. Fælgen kan ikke dreje på hjulakslen. Pladehjulene er de ældste. Dækkene på de gamle biler er af den samme type med en trapezform.

  2. (6 møtrikker) Fælgen består af 2 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden.  Fælgen er ikke gennemboret og kan ikke dreje på hjulakslen. Som regelmalet metalgrå. Disse hjul er de næstældste. Dækkene til nr. 9 og nr. 10 er standard dæk med slidbane og mønster som til personbilerne blot større.

  3. (12 møtrikker) Fælgen består af 2 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden. Fælgen er gennemboret og kan dreje på hjulakslen. Som regel umalede. Disse hjul er de yngste.

  4. Mercedes Benz LP 322 har sine helt egne hjul og dæk, der ikke er anvendt andre steder. De er konstrueret som de øvrige lastbil hjul, med en fælg med 8 møtrikker, et dæk der er lidt grovere end standarddækket til lastbiler og også lidt bredere. Det hele er samlet med en skive på bagsiden. Hjulet er uden gennemgående aksler.

De gamle biler:

Blikbilerne:

Der har været anvendt 4 forskellige hjul til blikbilerne.

  1. Blik hjul uden dæk bestående af 2 stykker sammenpresset plade.
  2. Støbt uden dæk med en resces på bagsiden.
  3. Blik til gummihjul.
  4. Blik til gummihjul med indvendig rille.

Dækkene er sorte og kan være med eller uden mønster.

V8:

  1. Blik hjul uden dæk og med V8 logo på yderkapslen. Hjulet er lavet af 2 sammenpressede stykker blik og en løs kapsel monteret på ydersiden.

  2. Støbt hjul med dæk og V8 logo på yderkapslen. Hjulet består af en yder og inderkapsel.

  3. Støbt hjul med dæk og Triangel logo på yderkapslen. Inderkapslen er lidt større på disse hjul.

Dækkene er sorte og kan variere lidt, men er oftes med mønster.

Pacard:

  1. Blikhjul uden dæk med Pacard logo på yderkapslen. Hjulet er lavet af 2 sammenpressede stykker blik og en løs kapsel monteret på ydersiden.

  2. Støbt hjul med dæk og Pacard logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

Dækkene er sorte og kan variere lidt, men er oftes med mønster.

Ford Taxa:

  1. Hjul støbt i et stykke. Dækkene er sorte og kan være med og uden mønster.

Ford Mercury:

  1. Støbt hjul med en blikskive presset på bagsiden til at holde dækket.

Dækkene er beige med mønster.
Findes også på Miraco/Gyrobilerne.

Triangel:

  1. Støbt hjul med dæk og Triangel logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

  2. Støbt hjul med dæk og V8 logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

Motorpumpen er ligeledes leveret med både Triangel og V8 logo.
Dækkene er sorte med mønster.

Buick ambulance:

  1. Støbt hjul med dæk og Buick logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

Dækkene kan være både sorte og beige.

Dodge (734-750)

  1. Støbt hjul med dæk og Dodge logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.
  2. Støbt hjul med dæk og Buick logo på yderkapslen. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

Dodge er det mest almindelige logo på hjulene.
Dækkene er sorte og kan variere lidt men er oftes med mønster.

Dodge militærbiler (nr. 948-958)

  1. Støbt hjul med dæk og med 5 hjulmøtrikker støbt på ydersiden. Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel. Baghjulet er med 2 dæk på hvert hjul.

Dækkene er sorte og med mønster.

Minidodge (nr. 770-799)

  1. Støbt hjul med dæk og glat yderkapsel uden logo Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.
  2. Støbt hjul med dæk med indvendig rille. Kapslen har en lille resces på ydersiden.

Hængerne har samme typer monteret.
Dækkene er sorte med mønster. Dækket med rille er svært at skaffe på markedet.
Hjulene under nr. 1 har også været anvendt til VW type 1.
(Vilmer har anvendt de samme typer dæk og hjul på deres modeller.)

Ferguson traktor (460)

  1. Hjul støbt i et stykke.
  2. Blik med en yder og inderkapsel. til gummihjul.

Dækkene er sorte og kan være med og uden mønster.
Forhjulet er det samme som til Ford Taxa og baghjulet er det samme som til blikbilerne nr. 3.

Påhængsvogn til traktor (464)

  1. Hængeren har hjul magen til forhjulene på traktoren.

Urværkssættebil (450-455)

Støbt hjul med et sort dæk. Til baghjulene til traileren er blot anvendt 2 hjul.
Dækkene er de samme som til Ferguson traktoren.

Miraco/Gyro:

  1. Støbt hjul med en blikskive presset på bagsiden til at holde dækket.
  2. Blikhjul uden dæk med en yder og en inderkapsel.

Hjul under nr. 1 er identisk med dem til Ford Mercury. Dækkene er beige.

MC:


Støbt hjul med en yder og inderkapsel. Yderkapslen er glat.
Dækket er sort med mønster.

SCOOTERE:

Scooteren med en sadel uden forbremse.

  1. Støbt hjul med sort dæk og ofte er fælgen let blank.

Scooteren med 2 sadler og forbremse.

  1. Støbt hjul med sort dæk og en lille resces på ydersiden.

På grund af forbremsen er hjulet smallere på denne model.

PERSONBILER:


Morris Oxford (719)

  1. Støbt hjul bestående af yder og inderkapsel. Yderkapsel har små ringe.

  2. Støbt hjul med Morris logo. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel på ydersiden med Morris logo.

Dækkene er sorte med mønster. 
Hjulet er ikke anvendt på andre biler.

Opel Record (720)

  1. Støbt hjul med en lille tap på hjulkapslen. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel på ydersiden.

Dækkene er sorte og brugt på andre biler men kan ikke rigtig kaldes standard dækket.
Hjulet er anvendt på Opel Kadett og DKW Junior.

Mercedes Benz 180, 220, 220 ambulance, 230-280, 300SL:

  1. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel med Mercedes Benz logo på ydersiden.

Dækket er anvendt på Jaguar E bilerne også.
Dækkene på Mercedes 180 er dog lidt mindre og minder om dem der er brugt på Opel Record mv.
De kan være både sorte og beige.

Opel Kadett (724)

  1. Støbt hjul med en lille tap på hjulkapslen. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel på ydersiden.

Dækkene er sorte og brugt på andre biler men kan ikke rigtig kaldes standard dækket.
Hjulet er anvendt på Opel Record og DKW Junior.

DKW Junior (727)

  1. Støbt hjul med en lille tap på hjulkapslen. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel på ydersiden.

Dækkene er sorte og brugt på andre biler men kan ikke rigtig kaldes standard dækket.
Hjulet er anvendt på Opel Record og Opel Kadett.

Jaguar XK 120 (801)

  1. Standard hjul nr. 4.

Alfa Romeo (802)

  1. Standard hjul nr. 4.

Porsche 356 (803)

  1. Standard hjul nr. 5.

Både sorte og beige dæk har været anvendt.

MG-TD (804)

  1. Standard hjul nr. 4.

VW 1200 (805)

  1. Standard hjul nr.5.

  2. Støbt inderfælg med forkromet hjulkapsel med VW logo.

Opel Olympia Record (806)

  1. Standard hjul nr. 5.

Austin Healey (807)

  1. Standard hjul nr. 4.

Triumph TR 2 (808)

  1. Standard hjul nr. 4.

Ford Thunderbird (809 og 820)

  1. Fælgen består af 3 dele, støbt yderfælg med en metalskive presset på bagsiden og en blank hjulkapsel der fylder hele ydersiden.

Dækket er temmelig bredt  med mønster.

Volvo Amazon (820)


Den 2-dørs model har haft anvendt standard 1 og 2.

Den 4-dørs model har haft anvendt standard 3 med også standard 1. Nogle af de 4-dørs modeller har affjerding og har derfor et hjul, der kan dreje på hjulakslen. Både sorte og beige dæk har været anvendt på den 4-dørs model.

Renault 4CV (811)

  1. Fælgen består af 3 dele, plastic yderfælg som nølagtig kopi af den originale fælg, en metalskive på bagsiden og en blank forkromet hjulkapsel.

Dækket er helt specielt, med en resces på ydersiden til at skjule yderfælgen. Det kan blot ikke ses når den er samlet.

Et meget unikt stykke håndværk.  

Cooper Norton 500 (812)

  1. Fælgen består af en støbt yderfælg og en metalskive presset på bagsiden. Der er 2 typer, en med gennemboring og en uden. Den er tale om det samme hjul.

Leveret med 2 forskellige standard dæk.

Hjulene har også været brugt på Ferrari Monza og MG-A.

Ferrari 750 Monza (813)

  1. Fælgen består af en støbt yderfælg og en metalskive presset på bagsiden. Der er 2 typer, en med gennemboring og en uden. Den er tale om det samme hjul.

Leveret med 2 forskellige standard dæk.

Hjulene har også været brugt på Cooper Norton og MG-A.

Willys Jeep (814)

  1. Fælgen består af en støbt yderfælg og en metalskive presset på bagsiden. Der er 2 typer, en med gennemboring og en uden. Den er tale om det samme hjul.

Leveret med 2 forskellige standard dæk.

Anhænger til Jeep (814P)

  1. Samme som til Willys Jeep.

Kanon (814K)

  1. Samme som til Willys Jeep.

Campingvogn (815)

  1. Samme som til Ferrari Monza/Cooper Norten uden gennemboring.

  2. Standard 4

Campingvogn Sprite Musketeer (815)

  1. Standard hjul nr. 1, 6 (Volvohjul) og 7 (mustanghjul).

Lloyd (816-818)

  1. Standard hjul nr. 5.

VW 1200 (nr. 819)

  1. Standard hjul nr. 1, 2, 3, 6 (Volvohjul) og 7 (mustanghjul).

  2. Hjul nr. 3 har været anvendt på den gamle VW uden affjedring og uden blink på forskærmene.

Volvo og Mustanghjulene har været anvendt på blistermodellerne og de eftersamlede modeller. Og sikkert også fra biler der er kommer fra Hjørring efterhånden, som man løb tør for hjul.

Herbiemodellen har mustanghjul.

Saab 93 (821)

  1. Standard hjul nr. 3.

Volvo PV 544 (822)

  1. Standard hjul nr. 1,2, 3 og 6.

Ford Taunus 17M (823)

  1. Standard hjul nr. 1,2,6 og 7.

MGA (824)

  1. Fælgen består af en støbt yderfælg og en metalskive presset på bagsiden. Der er 2 typer, en med gennemboring og en uden. Den er tale om det samme hjul.

Leveret med 2 forskellige standard dæk.

Hjulene har også været brugt på Cooper Norton og Ferrari Monza.

Volvo P 1800 (825)

  1. Standard hjul nr. 1, 2, 6 og 7.

Ford Taunus 17M (826)

  1. Standard hjul nr. 1 og 3.

Saab 96 gl. (827)

  1. Standard hjul nr. 1, 2.

Saab 96 nye (827)

  1. Standard hjul nr. 1,2 og 7.

VW 1500 (828)

  1. Standard hjul nr. 1 og 7.

Ford Lincoln Contineltal (829)

  1. Standard hjul som nr. 1 blot lidt store.

Volvo Amazon Combi (830)

  1. Standard hjul nr. 1 og 2.

Morris 1100 (831)

  1. Drejet messingfælg som er forkromet.

Dækket findes ikke på andre biler men er standard størrelse.
MG 1100 (832)

  1. Drejet messingfælg som er forkromet.

Dækket findes ikke på andre biler men er standard størrelse.

Ford Mustang (834)

  1. (Mustanghjul) Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden. Er et Ford Mustanghjul som er blevet anvendt mange steder.

Meget flot hjul som ligner originalen.
Standard nr. 7.

(Nogle eftersamlede modeller har Jaguar E hjul.)

Volvo 144, 164 (835 og 838)

  1. (Volvohjul) Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden.

Standard nr. 6.

N.S.U RO 80 (836)


1. Standard nr. 6. (Volvo/Saab 99 hjul)

Saab 99 (837)

  1. Standard nr. 6.

Jaguar E (926-927)

  1. Støbt yderfælg med eger og en metalskive presset på bagsiden.

Dæk som til Mercedes Benz modellerne.

Chevrolet Monza (930-931)

  1. Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden. Nogle yderfælge kan være forkromet.

Der er monteret 2 slags dæk et firkantet temmlig stort et og et mindre mere rundt på kanten.

Oldsmobile Toronado (933)

  1. Støbt yderfælg med metalskive presset på bagsiden.

Hjulet er også anvendt på Mercedes Benz busserne.

Toyota 2000 (934)

  1. Støbt yderfælg med en plastikskive presset på bagsiden.

Samme som til Porsche 911.

Porsche 911S (935)

  1. Støbt yderfælg med plastikskive presset på bagsiden.

Samme som til Toyota 2000.

VAREBILER:


VW type I

  1. Støbt hjul med dæk og glat yderkapsel uden logo Hjulet består af en støbt yder og inderkapsel.

  2. Drejet forkromet hjul.

  3. Støbt inderfælg med forkromet hjulkapsel med VW logo.

Hjulene under nr. 1 har også været anvendt til VW 1200 nr. 805.

VW type II

  1. Standard hjul nr. 1 og 3.

Taunus 1000

  1. Drejet messinghjul forkromet som til Lloyd.

  2. Støbt inderfælg med forkromet hjulkapsel uden logo.

Taunus Transit

  1. Standard hjul nr. 1, 2, og 6.

BUSSER:

Volvo bus (850)

  1. Standard hjul nr. 8, 9 og 10.

Pladehjulene kan være blanke eller malet søvlgrå.

Scania busser (851)

  1. Standardhjul nr. 10

Mercedes Benz autotog (851-853)

  1. Standard hjul nr. 5.

Som til Lloyd mv.

Mercedes Benz 0302 (950)

  1. Støbt yderfælg med Mercedes Benz logo og med metalskive presset på bagsiden.

LASTBILER:

Volvo tankbiler (434)


Volvo sættebiler (435)


Volvo autotransporter (431)


Volvo Tømmerbil (433)


Volvo skovtransport (439)


Volvo kranbil (436)


Volvo ladbil (432 og 438)


Efterløber (437)

  1. Standard hjul nr. 8, 9 og 10.

Alle ovenstående lastbiler har været produceret over så lang en periode at de har nået at skifte hjul.

Volvo betonbil (449)


Volvo Express lastbil (455-458)


Volvo blokvogn (861)


Volvo tipvogn (862)


Scania ladbil (446 og 450)


Scania tankbiler (447)


Scania sættebiler (448)


Scania skovtransport (449/483)


Scania betonbil (449)


Scania blokvogn (861)


Scania tipbil (862)


Scania Honest John (870)


Scania entreprenørbil (863)


Scania stigebrandbil (445)


Standard hjul nr. 9 og 10.

Volvo Express slangebil (459)


Volvo presenningbil (425)


Volvo longtrailer (426)


Scania presenningbil (451)


Scania autotransporter (431)


Scania 140 (420)


Scania cementbil (453)


Mercedes Benz LP 322 (910-913)


Mercedes Benz LP 322 har sine helt egne hjul og dæk, der ikke er anvendt andre steder. De er konstrueret som de øvrige lastbil hjul, med en fælg med 8 møtrikker, et dæk der er lidt grovere end standarddækket til lastbiler og også lidt bredere. Det hele er samlet med en skive på bagsiden. Hjulet er uden gennemgående aksler.

Anhænger (452)


Stigeefterløber (409)


Standard hjul nr. 10

Ford D 800 (914-920)

  1. Støbt plast hjul med en plastik hjulkapsel og en metal inderkapsel.

Den grå er den mest almindelige farve, men findes også i gul og grøn. Dækket er et særligt dæk, som kun passer på denne bil.

Andet:


Miraco/Gyro optræksbil (491)

  1. Støbt hjul med en blikskive presset på bagsiden til at holde dækket.

  2. Blikhjul bestående af en yderhjulkapsel og en inderhjulkapsel.

Dækkene er beige med mønster.

Type 1 findes også på Ford Mercury.

Åkermann gravko (860)

  1. Støbte hjul i letmetal eller plastik.

International/MC Cormick traktor (465 – 466)

  1. For/baghjul i hvidt plastik.

Traktorvogn (452u)

  1. Standard hjul nr. 10.

Gaffeltruck (760)

  1. Forhjul som fx Dodge med Truck logo på yderkapslen.

  2. Baghjulet er mere simpelt støbt hjul i metal.

Hyster gaffeltruck ( 864)

  1. Forhjul er støbt yderkapsel og en metalplade presset på bagsiden. Dækket er et standard lastbil dæk. Fælgen ses ikke andre steder.

  2. Baghjulet er støbt yderkapsel og en metalplade presset på bagsiden. Dækket er af samme type som til Lincoln – som kun bruges på de 2 modeller. Baghjulet ses heller ikke brugt andre steder.


Nyeste artikler


Copyright © Teknosamleren.