Ca. 1958 – 1972
Denne bil er konstrueret over det velkendte Tekno koncept, der er blevet brugt mange steder til lastbilerne og var et princip som startede allerede ved blikbilerne. Der blev lavet en grundmodel som så dannede basis for mange efterfølgende modeller, hvor Volvo Viking er et rigtig godt eksempel og med sine mange produktionsår en klar succes for Tekno. Bilen ændrede sig ikke meget, men er blevet brugt som grundmodel for Volvo med lad og presenning, nr. 432 og 438, kranbil nr. 436, trækker for tankbil, sættebil mv., og tipbil nr. 862.
Gennem perioden udviklede bilen sig en lille smule men tidsmæssigt fulgtes de ad, forstået på den måde at kranbil og sættevognen mv. ændrede sig samtidig. Decalen på motorhjelmen fulgte med helt til sidst og mangler kun på de sidste eftersamlede biler.




Herunder billeder af et Volvo Viking førerhus uden interiør, hvor man tydeligt kan se den grønne rude og metalskiven der holder ruden. Der er præget et 1-tal i den ene og et 2-tal i den anden. Det dækker over 2 forskellige modeller. Tekno har fremstillet en ny form på et tidspunkt, formentlig fordi den gamle var slidt op. I den nye form har Tekno ændret på ”lygtehuset” og på forstærkningen omkring nitten, ligesom graveringen ”Volvo” er større på den seneste model. På billederne er det den ældste model til højre.


Her vises forskellen på lygtehuset.

Her vises forskellen på forstærkningen og på Volvo graveringen.

En lille sjov detalje der også er ændret er prægningen på kobbernitten, hvor den ældste model er kryds præget, hvor den seneste model er varmenittet som selve nitningen på bilen.

Volvo Viking ”Trækker”
Grundmodellen har også været fremstillet som trækkende køretøj til sættebiler. Bilen og udviklingen har været den samme som ovenfor beskrevet. Eneste forskel er det korte chassis til trækkeren.