Teknosamlerens logo

Volvo Viking betonelementbil


Vedrørende beskrivelsen af bilen se artiklen med Volvo Viking grundbil.

Bilen er bygget op omkring en grundmodel, hvor denne artikel omhandler betonelementbilen. Det er nøjagtig den samme bil som skovtransportbilen nr. 439. Der anvendt en Volvo trækker og en efterløber på to hjul. De 2 dele forbindes ved hjælp af en trækstang, hvor elementet hviler på 2 tværbjælker dels på trækkeren og dels på efterløberen. Trækstangen er malet sølvfarvet. Eneste forskel på bilen i forhold til skovtransportbilen er afstanden til stifterne på trækstangen og tværbjælken på efterløberen. Afstanden er 10 mm mellem stifterne. Trækstangen og tværbjælken er kortet tilsvarende af.

Jeg har kun set betonelementet ganske få gange som originalt. Det er meget sjældent og jeg mener det var lavet af plastik. Jeg har set det på Scania lastbilen og flere gange på en Volvo F89 longtrailer, men faktisk aldrig på en Volvo.

Jeg tror bilen er lavet som original som noget af det sidste der er lavet hos Tekno. Jeg har aldrig set en æske eller materiale, der omtaler bilen som man kan ikke være sikker på, at den har et typenr., eller der er lavet materiale om bilen. Hvis den er fremstillet er det sandsynligt, at den er i grundfarverne rød/orange førerhus og resten i sort og med de sidste hjul og med prismelygter.

De modeller, som der er flest af er restaurerede biler med et element i træ, som er fremstillet i Sverige.

Det er svært at prissætte bilen, da den kommer frem meget sjældent, men det er ikke en af Teknos perler sjælden eller ej. Så jeg vil tro en mint bil vil koste ca. 12-1500 kr.

Hvad skal jeg passe på?

Restaureringer, hvis man ikke ønsker sådan nogle i sin samling.

Skema

Ruder: Ja  
Affjedring: Nej  
Styretøj: Nej  
Interiør: Ja  
Løse lygter Ja  
Løse kofangere Nej  
Bevægelige dele: Nej  
Blink: Nej  
Decaler: Ja  
Samlet med:   Nitter
Flerfarvet ja  
Blist-car model Nej  

Modellerne:

Jeg har intet billede af bilen eller eventuelle æsker.



Nyeste artikler


Copyright © Teknosamleren.